Nyheder
Følg Forsvaret på X
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
Det danske sikrings- og eskortebidrag i Afghanistan er blevet aktiveret og indsat som beredskabsstyrke ved et angreb på universitetet i Kabul. Læs seneste opdatering fra de danske soldater i internationale missioner.
Danske soldater i Kabuls gader under en rutinekørsel. Foto: Hæren
Af Forsvarskommandoen
Den seneste uge har været ganske begivenhedsrig for fregatten Iver Huitfeldt, som er indsat i farvandet omkring Hormuz-strædet. Fregatten har primært patruljeret i den vestlige del af Omanbugten på grænsen til Hormuz-strædet. Det blev dog også til to passager, da der med kort varsel var behov for at ledsage et handelsskib igennem strædet.
I den vestlige del af Oman-bugten snævrer farvandet til mellem de Forenede Arabiske Emirater og Oman mod sydvest og Iran mod nord. Mens den civile skibstrafik kan sejle igennem uden restriktioner, skal Iver Huitfeldt som krigsskib holde sig uden for andre landes territorialfarvand. Iver Huitfeldt bruger meget af tiden på at patruljere i handelsskibenes naturlige ruter. Det lykkedes derfor to gange i ugens løb at mødes med danske handelsskibe fra rederierne Torm og Mærsk.
Under en patrulje i Omanbugten mødte Iver Huitfeldt tankskibet Torm Ragnhild. Helikopteren var i luften i forbindelse med en af de daglige flyvninger, som er en vigtig kilde til overvågning og forståelse af området.
Containerskibet Estelle Mærsk passerede ud gennem Omanbugten, hvor Iver Huitfeldt havde mulighed for at sejle forbi og hilse på. Vejret var roligt, så gummibåden kom i vandet for at tage billeder.
Brændstof modtages bedst og hurtigst til søs ved et dertil indrettet tankskib. I ugens løb fik Iver Huitfeldt olie fra en amerikansk tanker i området. Den samlede operation tager et par timer og selve bunkringen cirka en time. På den tid modtager fregatten brændstof til 2-3 ugers patrulje. I havn ville det tage 12-15 timer at bunkre den samme mængde fra tankvogn.
Når Iver Huitfeldt trækker lidt længere ud i Omanbugten giver farvandet plads til intern træning. Udover fregattens normale besætning omfatter skibsbidraget også specialoperationsstyrker fra Frømandskorpset. Frøernes kompetencer blev i ugens løb blandt andet vedligeholdt ved træning i ”fast rope” fra helikopter. Fotos: Søværnet
Danske soldater fra NATO´s enhanced Forward Presence kampgruppe i Estland har i den seneste uge deltaget i en øvelse i Litauen.
På kasernen i Tapa er et mindre antal soldater konstateret positive med covid-19, og der er på den baggrund iværksat en række foranstaltninger for at få smitten under kontrol. Ingen danskere er konstateret positive. Kampgruppen gennemfører kun militære operationer, hvor soldaterne kan være sammen i mindre grupper uden kontakt til andre soldater eller civile.
Operatørbidraget – De Forenede Arabiske Emirater
De danske luftkommando- og kontroloperatører indgår fortsat i bemandingen ved den amerikanske luftkommando- og kontrolcentral på Al Dhafra-luftbasen i de Forenede Arabiske Emirater, hvor de støtter koalitionens missioner med overvågning samt koordinering af luftrum og lufttrafik.
Covid-19 restriktionerne på basen og i landet er fortsat gældende. Restriktionerne bliver dog gradvist løftet eller justeret.
Den seneste uge har det danske bidrag til Operation Barkhane fløjet seks missioner, herunder flyttet 1.880 kilo gods og 69 personer. Det har blandt andet handlet om at rotere soldater ud og hjem fra missionsområdet, at rekognoscere og at genforsyne lejre.
De danske helikoptere er udstyret med et rigtig godt kamera, som er det samme, som anvendes til eftersøgning i forbindelse med redningsaktioner i Danmark. Derfor sker det hyppigt, at den franske enhed efterspørger billeder og optagelser af særligt interessante vejstrækninger og lignende. For at maksimere udnyttelsen af helikopterens lastekapacitet, kombineres forespørgslerne efter rekognoscering typisk med de almindelige genforsyningsmissioner.
EH-101 transporthelikopter på en af ugens missioner. Foto: Flyvevåbnet
Det danske sikrings- og eskortebidrag har den forgangne uge fungeret som beredskabsstyrke, der indebærer, at de skal være klar til at rykke ud til allierede enheder, der er i knibe. Den 2. november blev de aktiveret og indsat i forbindelse med angrebet på universitetet i Kabul, der blev angrebet af gerningsmænd med våben og selvmordveste. Gerningsmændene blev nedkæmpet af afghanske specialoperationsstyrker. Den danske enhed havde til opgave at oprette og sikre et behandlingssted for sårede tæt ved universitetet samt være klar til at evakuere personel fra Resolute Support-missionen. De var ikke involveret i kampene, og der blev ikke brug for dem til behandling eller evakuering.
Det danske sikrings- og eskortebidrag kører i pansrede køretøjer, såkaldte MRAPs (Mine Resistant Ambush Protected).
Det danske kontingent i Kabul har skiftet øverstkommanderende og oberst Klaus Brieghel er draget mod Danmark. I denne anledning kunne oberst Klaus Brieghel overrække NATO-medaljen til det danske element Hold 13. Ny øverstkommanderende er oberst Timm Willum Larsen.
Oberst Klaus Brieghel holder tale under medaljeparaden for det danske element. Fotos: Hæren
Det danske sprængstofhundebidrag afsøger normalt køretøjer, der skal ind i Forward Operating Base OQAB, der er en koalitionsbase i tilknytning til Hamid Karzai International Airport. Hundebidraget, der består af en hundefører, hund og sikringsmand, har dog i denne uge gennemført en særlig opgave for det afghanske flyvevåben. Bidraget havde til opgave at afsøge to ældre MI-17 helikoptere for sprængstof, inden de blev pakket på et transportfly, en Antonov, der skulle transportere dem til andre himmelstrøg.
Danmark har siden januar 2020 haft omkring 200 soldater udstationeret i Tapa som en del af NATO’s fremskudte tilstedeværelse i Estland. Soldaterne indgår i en britiskledet kampgruppe, der har til formål at afskrække, forsikre og om nødvendigt forsvare Estland mod udefrakommende trusler. NATO har etableret tilsvarende missioner i Letland, Litauen og Polen.
Barkhane er etableret til bekæmpelse af terrorisme i Sahel-regionen i det centrale og vestlige Afrika. Operationsområdet dækker Burkina Faso, Tchad, Mali, Mauretanien og Niger. Operationerne er franskledet og består af 4.500 soldater. Det danske bidrag til Operation Barkhane består af to EH-101 transporthelikoptere og op mod cirka 70 soldater, der er udsendt til Mali. Det danske bidrag løser transportopgaver af både materiel og personel. Bidraget slutter med udgangen af 2020.
Iver Huitfeldt deltager i operation AGENOR i Hormuz-strædet som er en del af EMASOH (European Maritime Awareness in The Strait of Hormuz). Operationen er rent europæisk og blev til på fransk initiativ i lyset af hændelserne i Hormuz-strædet i 2019. Opgaven i Hormuz-strædet er overvågning og etablering af et maritimt situationsbillede, som skal støtte skibsfartens frie bevægelighed i området. Dele af besætningen bliver udskiftet løbende. Der er cirka 160 soldater om bord.
Danmark har siden januar 2015 bidraget til NATO’s Resolute Support Mission i Afghanistan. Bidraget omfatter cirka 120 soldater i og omkring Kabul. Soldaterne udfører eskorte- og bevogtningsopgaver for NATO-rådgivere, militærrådgivning af afghanske sikkerhedsinstitutioner og militærpolitiopgaver.
Danmark har siden 2014 deltaget i den internationale koalition, der bekæmper terrororganisationen ISIL i Irak og Syrien. Danmark bidrager i øjeblikket med et operatørbidrag i de Forenede Arabiske Emirater og et mindre stabsbidrag i Operation Inherent Resolve.