Benedict Kjærgaard

Benedict Kjærgaard forsvarer fredag sin medicinske doktorgrad. Foto: Forsvaret

Af Steffen Fog, Forsvarskommandoen.

 

“Andreas hedder han, og han er i dag blevet bygningsingeniør.”

 

Sådan siger læge på redningshelikopteren, stabslæge og oberstløjtnant af reserven, overlæge og hjerte-lungekirurg Benedict Kjærgaard om en af de skoleelever, som i 2011 blev ramt af en kæntringsulykke i Præstø Fjord. Andreas var stærkt underafkølet og døden nær, men blev med hjælp fra Benedict Kjærgaard reddet.

 

Benedict Kjærgaards forskning har medvirket til at udvikle en mobil hjerte-lunge maskine, som kan medbringes i for eksempel redningshelikopteren og Hercules-fly.

 

“Den vejer omkring 40 kg og kan køre på batteri, og det er noget mindre, end de maskiner man havde før, som ofte vejede 400 kg og krævede strømforsyning. Dermed er maskinen noget mere mobil end forgængerne,” siger han.

 

Han forklarer, at han i starten af sit virke som læge på redningshelikopteren så patienter, som ganske vist blev reddet op af vandet og fik den rette førstehjælp, men som senere døde, fordi der ikke var de rigtige maskiner og udstyr til både at holde hjertet og lunger i gang samt til at varme patienter op på den rigtige måde.

 

“Hvis en patient er underafkølet hjælper hjertemassage og hjertestartere ikke. Blodet og hjertet selv skal først varmes op. Det kan den her hjerte-lunge-maskine. Man lader simpelthen patientens blod strømme igennem en kanyle i fx lysken over i maskinen, hvor det bliver varmet op, og tilbage igen. Når blodet og hjertet er tilstrækkeligt varmt, kan man starte hjertet igen med en hjertestarter. Det kan redde mange liv,” siger han.

 

Benedict Kjærgaard under en øvelse.

Benedict Kjærgaard under en øvelse. Foto: Forsvaret

Baggrunden

“I 1990erne var man udviklingsmæssigt der, hvor man havde nogle hjerte-lunge maskiner, som kunne hjælpe for eksempel patienter, som var blevet reddet op af havet med redningshelikopteren. Men der var kun få af dem, og det var nogle 400 kg. store maskiner med tilhørende installationer. De var ikke sådan at flytte med. Det betød, at en del patienter, som man lykkedes med at finde og redde ud af vandet, alligevel omkom. Det gjorde de, fordi den efterfølgende behandling ikke var så god, fordi det nogle gange var svært at få dem frem til en hjerte-lunge maskine. Især hvis de var underafkølet, var det et svært at give dem den rigtige behandling,” fortæller Benedict Kjærgaard.

 

“I slutningen af 1900’erne kom der så et studie i Schweiz, som samlede viden om 32 mennesker, som man havde fundet livløse og kolde for eksempel i laviner. 14 af dem lykkedes det at redde. Det var en øjenåbner for mig, og jeg begyndte at kigge på, om man kunne lave en mobil hjerte-lunge maskine,” siger han.

 

Han fortæller, at han derefter begyndte at samle teknisk udstyr og lave test på bedøvede dyr, og at han fik sat en mobil hjerte-lunge maskine sammen, som var mobil og vejede 40 kg. Den kan fungere som patientens hjerte og lunger og tilmed varme blodet op hos underafkølede patienter. Den blev testet blandt andet på redningshelikopteren og i Hercules-fly.

 

“Det var omkring 1999, at vi havde den klar, men vi fik først godkendt det af Sundhedsstyrelsen fra maj 2004. Vi havde lavet noget, som var til at flytte. På den måde kunne vi flyve ud til lokale sygehuse, hvor patienter fra havet for eksempel blev bragt ind. For en ting er, hvad man kan på de store universitetshospitaler, noget andet er det beredskab og de muligheder, som man har lokalt.”

   

“Det lykkedes os at redde nogle patienter, som ellers var erklæret døde og efterhånden blev det efterspurgt. Vi har i dag et udrykningshold, som tager afsted indenfor 30 minutter og kan blive fløjet frem og hjælpe.”   

 

Præstø Fjord

Under kæntringsulykken i Præstø Fjord i 2011 spillede Benedict Kjærgaard og hans forskning en central rolle. To lærere og 13 elever fra Lundby Efterskole sejlede ud på fjorden i en dragebåd, som kæntrede under en vending. Da eleverne blev reddet op af vandet, var de stærkt underafkølede, og flere havde hjertestop og var klinisk døde. Men de blev med blandt andet Benedict Kjærgaards metoder genoplivet. Flere havde haft hjertestop i flere timer. Alle overlevede på nær en af lærerne, som først blev fundet over en måned senere.

 

“Heldigvis sker der det, at når kroppen er meget kold, falder behovet for ilt også. Derfor kan man under visse omstændigheder godt overleve hjertestop, hvis man er blevet nedkølet på den rigtige måde, og hvis man vel at mærke bliver opvarmet på den rigtige måde,” forklarer Benedict Kjærgaard.

 

 

Benedict Kjærgaard på vej hjem fra Præst Fjord.

Benedict Kjærgaard på vej hjem fra Præstø Fjord.

Speciel start på karrieren i Forsvaret

“Min karriere i Forsvaret startede egentligt med, at jeg i midten af 1970’erne udeblev fra værnepligt, og militærpolitiet skulle hente mig. Jeg var i gang med medicinstudiet, og det var derfor lidt ubelejligt at skulle aftjene værnepligt. Men jeg kom ind i Forsvaret året efter, og det førte til, at jeg begyndte at virke som læge på redningshelikopteren. Og siden er jeg jo altså så endt med at aftjene foreløbig 45 års værnepligt,” siger Benedict Kjærgaard.

 

Sideløbende med sin tjeneste på blandt andet redningshelikopteren blev Benedict Kjærgaard hjerte-lunge kirurg.

 

“Var jeg ikke kommet i Forsvaret, ja jeg blev jo faktisk tvunget, så var jeg ikke begyndt at arbejde på redningshelikoptere, og så havde jeg ikke fået øjnene op for de muligheder og det behov, som endte med at blive mit forskningsfelt,” slår Benedict Kjærgaard fast.

 

“Jeg blev jo så selvfølgelig også hjulpet af, at jeg selv blev stabslæge, og at jeg mødte en stor velvilje i Forsvaret, blandt generalerne osv. Det fik det til at lykkes.”

 

Fremtid: DK som NATO’s ambulance-tjeneste?

Han drømmer om, at den store ekspertise, som man nu har i Danmark for at holde liv i og redde tilskadekomne, især patienter med store lungeskader, kan være en spidskompetence, som Danmark byder ind med i NATO-sammenhæng.

 

“Hvis vi havde modet til at stå ved, at vi kan noget særligt på det her område, så kunne vi blive en slags ambulancetjeneste i NATO. Vi kunne hjælpe resten af NATO med at evakuere personer fra store eksplosioner, hvor der er svære lungeskader. Vi kan flyve patienterne væk under sikre forhold med vores udstyr og kompetencer - noget som ellers er svært, fordi ilttrykket falder i luften, og disse patienters lunger har jo i forvejen svært ved at optage ilt nok,” siger han.

 

“Vi kan ikke alle være gode til alting i NATO. Men vi har et stærkt setup på det her område, og det synes jeg, at vi skal byde ind med. Det her kunne være vores niche, for vi har et udrykningshold, som i en militær kontekst kan rykke ud og hjælpe soldater, som i eksplosioner har fået svære lungeskader. Vi kan holde liv i dem under transport og evakuere dem til avanceret behandling,” siger Benedict Kjærgaard, som selv stadig er en del af udrykningsholdet trods sine 68 år.

 

“Jeg vil gerne fortsat være en del af det her så længe, jeg kan.”

 

I dag forsvarer han sin medicinske doktorgrad som er resultatet af de mange års forskning. Det sker på Aalborg Universitetshospital i dag kl 13.