Beskrivelsen af missionen er primært sammensat af afsnit om Irak i Forsvarsministeriets årsberetning 2003, 2004, 2005 og 2006, uddrag fra en afklassificeret End of Mission-rapport fra Irak hold 9 og et nyhedsbrev fra helikopterdetachementet.

Genopbygning efter Saddam Hussein

2003: Det internationale samfund iværksatte en omfattende indsats for at genopbygge og demokratisere Irak, da Saddam Husseins regime var faldet. De basale samfundsfunktioner i Irak skulle genetableres samtidig med, at der blev dannet et irakisk regeringsråd, som er det første skridt i retning af overdragelse af landets ledelse til den irakiske befolkning.

Genopbygningen, den humanitære indsats og demokratiseringen af Irak blev hurtigt vanskeliggjort, fordi landets infrastruktur var nedslidt og i visse tilfælde helt ødelagt. Derudover var stigende kriminalitet, sabotage og væbnede aktioner rettet mod både koalitionsstyrkerne, internationale organisationer og civile irakiske mål ligeledes en alvorlig hindring for en normalisering af situationen.

De internationale nødhjælpsorganisationer reducerede i vid omfang deres tilstedeværelse i Irak i lyset af den forværrede sikkerhedssituation. I løbet af sommeren var udfordringerne stigende, ikke mindst fordi antallet af sårbare installationer, der krævede sikring, steg i takt med, at infrastrukturen kom til at fungere. For at sikre evnen til at skabe en positiv udvikling øgede blandt andet Storbritannien sit bidrag til sikringsstyrken i løbet af efteråret.

Dansk deltagelse i sikringsstyrken

Ved folketingsbeslutning B 165 af 15. maj 2003 besluttede Danmark at udsende et militært bidrag til sikringsstyrken i den sydlige del af Irak under den britisk-ledede Multinational Division South East. Bidraget skulle foreløbigt udsendes i seks måneder og bestå af ca. 380 soldater. Bidraget bestod af en spejdereskadron, en panserinfanterideling, militærpoliti, en enhed til civil-militært samarbejde og en sanitetsenhed, der ud over støtte til bidraget selv kunne støtte civilbefolkningen. Herudover indeholdt styrken den fornødne logistiske kapacitet. Litauen udsendte en panserinfanterideling sammen med den danske styrke.

Et mindre forkommando bestående af specialstyrker afgik fra Danmark den 19. maj for at forberede hovedstyrkens ankomst. Hovedstyrken ankom til Kuwait den 2. og 4. juni, og ved materiellets ankomst 5. juni var styrken samlet i Kuwait. Efter nogle få dages akklimatisering i Kuwait forlagde enheden ind i Irak til det område i nærheden af byen Al Qurnah, hvor lejren for den danske enhed skulle bygges. Al Qurnah ligger ca. 60 km nord Basra.

Den 12. juni overtog den danske chef ansvaret for det tildelte område, der er på ca. 3600 kvadratkilometer og ligger i området omkring sammenløbet af Eufrat og Tigris, som hovedsageligt er befolket af fattige marskarabere.

Den danske styrke understøttede og sikrede den internationale humanitære indsats i ansvarsområdet, ligesom styrken på længere sigt blev set som en forudsætning for, at genopbygning kunne finde sted, og at den politiske overgangsproces kunne få de rette, sikre rammer.

Efter polsk opfordring udsendte Danmark endvidere et mindre antal stabsofficerer, der indgik i den polsk-ledede Multinational Division Central South fra august måned.

Forstærkning til Irak

Efter få uger i operationsområdet voksede opgaverne hastigt, ikke mindst som følge af en voldsom vækst i kriminaliteten rettet mod infrastrukturen. Efter rådføring med Det Udenrigspolitiske Nævn den 16. juli besluttede regeringen at forstærke styrken med yderligere 42 soldater. Forstærkningen bestod primært af militærpoliti og en spejdersektion.

Ved forstærkningens ankomst den 29. juli og 19. august forbedredes situationen umiddelbart. Forstærkningen viste sig dog hurtigt ikke at være tilstrækkelig til at skabe mulighed for en tilstrækkelig proaktiv indsats. For at løse styrkens overordnede sikkerhedsopgave, herunder at dæmme op for den stigende kriminalitet, var det nødvendigt at øge omfanget af operationerne. Styrken etablerede et øget antal kontrolposter, gennemførte et øget antal sikringsopgaver på døgnbasis, løste flere eskorteopgaver samt foretog øget overvågnings- og patruljeringsvirksomhed. Samtidig blev der ydet støtte til det lokale politi i form af blandt andet fælles patruljekørsel.

Folketinget besluttede derfor ved Folketingsbeslutning B 1 den 10. oktober 2003 at forstærke bidraget med yderligere ca. 90 soldater. Forstærkningen bestod primært af panserinfanteri og ingeniører, der blev udsendt sammen med rotationen til hold 2 i oktober måned.

Herudover blev det besluttet i første omfang at udsende ca. 10 soldater til beskyttelse af Udenrigsministeriets personale i Bagdad og Basra. Beskyttelsespersonellet til Bagdad blev udsendt i november måned. Udsendelse af beskyttelsespersonel til Basra indledtes i begyndelsen af 2004.

Danskere ramt af tragedie

Den danske styrke i Irak stod over for en vanskelig opgave med mange udfordringer. Klimaet i Irak er ekstremt varmt om sommeren med normale dagstemperaturer på 55-60 graders varme. De primære udfordringer var dog imødegåelsen af kriminelle bander og andre bevæbnede grupper, der forsøgte at hindre samfundet i at fungere samt destabilisere det irakiske samfund. Styrken har således ved adskillige lejligheder anvendt magt for at hindre forbrydelser eller standse beskydning af de danske tropper.

Ved en tragisk hændelse den 16. august blev overkonstabel Preben Petersen og to irakere dræbt, mens yderligere en iraker blev såret. Hændelsen opstod om aftenen, da en dansk patrulje stødte på et irakisk køretøj, som patruljen standsede med henblik på at undersøge køretøjet. I forbindelse med en efterfølgende skudafgivelse fra danske soldater blev overkonstabel Preben Petersen og to irakere dræbt, mens yderligere en iraker blev såret. Den efterfølgende auditørundersøgelse af den tragiske hændelse medførte, at der ikke blev fundet grundlag for at strafforfølge det implicerede personel.

Den civile genopbygning af Irak

Efter mange års undertrykkelse af det irakiske samfund under et brutalt diktatur var det en enorm genopbygningsopgave, det internationale samfund stod overfor i Irak. I første omgang var fokus på at få skabt den altafgørende sikkerhed, der er grundlaget for økonomisk vækst og stabilitet, samt skabelse af demokrati og politiske institutioner. På kort tid blev der gjort markante fremskridt inden for en lang række områder, til trods for at destruktive kræfter dagligt forsøgte at destabilisere situationen. Infrastrukturen blev på mange områder forbedret siden krigens afslutning. Et stort antal hospitaler blev restaureret, skoler og universiteter fungerede i vid omfang, ligesom der skete store fremskridt med el- og vandforsyningen.

Den danske styrke gjorde en stor indsats for at inddrage irakerne i processen og herved styrke ejerskabet for genopbygningen. Gennem talrige møder var bl.a. lokale sheiker med til at udpege de personer, som skulle indgå i vagtværn ved banker, vandpumpestationer og i de kommende sikkerhedsstyrker. På samme måde blev de lokale ledere inddraget i at prioritere, hvilke genopbygningsprojekter der skulle gennemføres for de beskedne midler, den danske styrke havde til rådighed for at opretholde de mest basale funktioner i lokalsamfundet.

2004:

Danmark har opretholdt bidraget på ca. 525 soldater i Irak i 2004. I takt med den generelle udvikling i Irak er det danske ansvarsområde blevet udvidet to gange. Først blev det udvidet til også at omfatte Basra provinsen nord for byen Basra. Dernæst, da suveræniteten blev overdraget til irakerne, blev det danske ansvarsområde udvidet til at omfatte hele Basra-provinsen med undtagelse af Basra by. I takt med den geografiske udvidelse fik bataljonen underlagt flere britiske enheder. Ansvarsområdet er på dette tidspunkt samlet set på størrelse med Jylland. Forsvaret stiller her ligeledes beskyttelse til rådighed for Udenrigsministeriets personale i Bagdad og Basra. Antallet af soldater til denne opgave blev i løbet af året øget til 17.

Ved udgangen af 2004 besluttede Folketinget at videreføre det danske bidrag i yderligere seks måneder. I forbindelse med Istanbul-topmødet besluttede NATO-landenes stats- og regeringschefer at iværksætte en træningsmission i Irak med det formål at træne irakiske sikkerhedsstyrker. Udover udsendelsen af enkelte danske NATO-stabsofficerer har Danmark tilmeldt et mindre antal personer til denne træningsmission.

 

2005: Irak på tredje år

Danske styrker støtter på tredje år det irakiske samfund med politiske og økonomiske reformer og med opretholdelse af sikkerhed i landet. Fra februar til august 2005 kørte danske soldater hele 1.792.000 kilometer i det danske ansvarsområde i Irak, der omfatter Basra-provinsen nord for Basra by - et område på størrelse med Fyn. I dette område patruljerede bataljonen for at vise sin tilstedeværelse og for hermed at bidrage til stabilisering af situationen.

Bataljonen støttede også de irakiske sikkerhedsstyrker med at opretholde sikkerheden. Bataljonen var eksempelvis indsat som forstærkningsstyrke til de irakiske sikkerhedsstyrkers indsats mod stammekrige og ulovlige våbenbesiddelser. I 2005 havde det danske forsvar kontinuerligt cirka 530 personer udsendt til Irak.

Støtte til genopbygningen Sikkerhedssituationen i Irak medførte, at mange internationale nødhjælpsorganisationer ikke kunne arbejde i landet. Derfor var der et stort behov for, at Forsvaret støttede genopbygningen. Da Folketinget i sommeren 2005 forlængede det danske styrkebidrag i Irak, blev det samtidig besluttet at oprette en særlig støtte- og samtænkningsenhed ved den danske bataljon i Irak, jævnfør folketingsbeslutning B89. Enhedens opgave var at identificere og i visse tilfælde gennemføre projekter til støtte for genopbygningen af det irakiske samfund. Udenrigsministeriet udsendte en civil rådgiver til enheden, som havde til opgave at rådgive den danske styrkechef om de projekter, som blev gennemført af bataljonen. Rådgivningen skulle sikre, at Udenrigsministeriets bistandsmidler blev anvendt i overensstemmelse med reglerne for udviklingsbistand. Danske soldater har blandt andet bidraget til genopbygning af vandforsyningen og af skoler i Basra-regionen.

Uddannelse af de irakiske sikkerhedsstyrker Som led i opbygningen af det irakiske samfund uddanner både den multinationale koalition og NATO de irakiske sikkerhedsstyrker. Formålet er at opstille, udruste og uddanne irakiske styrker. Danmark har stillet medarbejdere til rådighed for NATO’s træningsindsats ved militærakademiet i Bagdad.

Danmark gennemførte også uddannelse af de irakiske sikkerhedsstyrkers føringsstrukturer i det danske ansvarsområde i Basra-regionen. Forsvaret stillede ligeledes beskyttelse til rådighed for Udenrigsministeriets personel i Bagdad og Basra. I Bagdad bemandede Danmark også stillingen som næstkommanderende for koalitionens træningsindsats i Irak.

Valg med høj deltagelse

Der blev i 2005 gennemført tre valghandlinger med stor succes og med stor valgdeltagelse under irakisk beskyttelse med støtte fra koalitionen. I forbindelse med afstemning om forfatningen og det efterfølgende parlamentsvalg blev den danske styrke midlertidigt forstærket med blandt andet tre observationshelikoptere.

2006:

Danmarks militære engagement i Irak bistår på fjerde år med løsning af sikkerhedsopgaver, støtte til genopbygning samt kapacitetsopbygning. Et centralt element var støtten til opstilling, træning og rådgivning af de irakiske sikkerhedsstyrker. Hermed bidrog de danske soldater til skabelsen af en central sikkerhedsarkitektur.

Ansvaret overdrages til irakerne

Overdragelsen sker nu gradvis, provins for provins, idet de multinationale styrker spiller en stadig mere tilbagetrukket rolle. Således blev to af de fire provinser i Sydirak, hvor Danmark og Storbritannien arbejder sammen, overdraget til irakisk kontrol i 2006. Beslutningen om overdragelse var baseret på en fælles vurdering fra koalitionen og den irakiske regerings side.

Situationen i Sydirak

Sikkerhedssituationen i det sydlige Irak blev generelt betegnet som lidt bedre end i øvrige dele af landet.

Den britiske division, som den danske bataljon var en del af, gennemførte med hjælp fra såvel irakiske styrker som enheder fra koalitionen sikkerhedsoperationer i udvalgte opgaver, hvorefter der blev sat ind med genopbygning og anden støtte. Operationen – kaldet Operation Sinbad - viste gode resultater.

Den danske bataljon Den danske bataljon blev i 2006 fortsat indsat til løsning af sikkerhedsmæssige opgaver i samarbejde med britiske og irakiske styrker, indtil de irakiske sikkerhedsstyrker selv kan varetage ansvaret for sikkerheden i området. Den danske bataljon forestod fortsat rådgivningen og monitering af opstillede irakiske sikkerhedsstyrker i det danske område.

Forsvarets bidrag til genopbygningsprojekter i Irak Den danske genopbygningsbistand i Irak blev koordineret af Udenrigsministeriets styringsenhed i Basra. Forsvarets primære opgave var de sikkerhedsmæssige opgaver, mens Udenrigsministeriet havde det primære ansvar for genopbygningen. Der var i alt bevilget 500 mio. kr. til genopbygning og humanitær bistand til Irak. Heraf stod Forsvaret siden juni 2003 for en række mindre projekter for ca. 18,5 mio. kr., svarende til cirka tre procent af den samlede bevilling. Den danske bataljon gennemførte også CIMIC-projekter finansieret af Forsvaret for ca. 1,4 mio. kr. Herudover støttede Forsvaret Udenrigsministeriets andre projekter i Irak med for eksempel beskyttelse, logistik og transport. Forsvarets samlede bidrag til genopbygningen af Irak var således en del af den samlede danske strategi. Forsvarets indsats rettede sig mod sundhed, uddannelse og lokal administration. De danske soldater opførte blandt andet to klasseværelser på al-Aleyah Primary School for piger i al-Dayr. Herudover har de danske soldater gennemført en række infrastrukturprojekter i al-Hartah-distriktet, såsom indkøb og installering af vandpumper på Garma-vandværket, indkøb og opsætning af isolationsstiger på al-Hartah Power Station samt asfaltering af veje i den nordlige del af Bahan i al-Hartah-distriktet.

Sidste hold i Sydirak

 

Irak Hold 9 var det sidste hold danske soldater i ansvarsområdet i Sydirak og var udsendt fra februar til august 2007. Følgende er et uddrag fra en afklassificeret rapport, som er udfærdiget efter udsendelsen – en såkaldt ”End of tour-rapport”:

”Situationen i det danske ansvarsområde er generelt rolig, men det skjuler dog den kendsgerning, at de forskellige såvel politiske som militante grupper er særdeles aktive i den danske bataljons ansvarsområde. Den danske bataljon har gennem udsendelsesperioden oplevet en mere aggressiv og målrettet attitude fra den militante del af den irakiske befolkning i store dele af området. Årsagen til denne ændring i befolkningens holdning skal primært søges i den generelle udvikling i Irak.

Der er i udsendelsesperioden ikke rapporteret om andre kampe mellem irakere end traditionelle stammekrige. Den danske bataljon ansvarsområde bebos stort set udelukkende af shiamuslimer og de ganske få sunnifamilier, som bor i området har ikke været udsat for sekterisk begrundet vold eller angreb.

Angreb på bataljonen

De angrebsmetoder, som fjenden har anvendt mod den danske bataljon, har manifesteret sig som raketangreb mod danske lejre, angreb med improviserede sprængladninger og beskydning med direkte skydende våben.

Den værste konfrontation mellem den danske bataljon og militante irakere fandt sted 14. maj 2007 i slumbydelen Al Hartha. Her faldt omkring 75 danske soldater i baghold under en operation. En deling på 22 mand var i to timer afskåret i en bygning omringet af fjendtlige militskrigere, inden britiske og danske styrker fik jaget fjenden væk. Det var i denne ildkamp at den 20-årige soldat Henrik Nøbbe blev dræbt.”

 

Helikopterbidrag (HELDET)

I august 2007, da Irak Hold 9 tog hjem til Danmark, udsendte Forsvaret et helikopterbidrag på fire lette observationshelikoptere af typen AS-550 Fennec. De skulle støtte briternes operationer i Basra-området.

Missionerne foregik primært om natten, og man ydede blandt andet overvågningsstøtte til forsyningskolonner mellem Kuwait og Irak. Overvågning fra luften forbedrer efterretningsbilledet for styrkerne på jorden, og helikopterne blev således brugt til at erkende f.eks. vejsidebomber og andre potentielle risikoelementer for landstyrkerne.

To hold var af sted på missionen, der varede indtil den 31. december 2007. I det sidste nyhedsbrev fra helikopterdetachementet gør operationschefen med pilotnavnet LUL sig nogle overordnede betragtninger om indsatsen:

”Opgaverne, vi har løst, har båret meget præg af rutinearbejde. Det har været de samme ruter og samme konvojer, som har været støttet. Dette efterlader en vis form for ”kedsomhed” hos besætningerne, men de har formået at holde det på et acceptabelt og naturligt niveau. […] at støtte de samme steder og konvojer giver en større intimitet og bedre indarbejdede procedurer for støtten. Sikkerheden hos os selv og hos kolonnerne har altid været i højsædet, og når besætningerne er startet missionen, har de været 100 % ”på”, som de skal være.”

Om de klimatiske forhold forklarer LUL:

”Vejret har været rimeligt stabilt gennem opholdet i Irak. Der har været ganske få dage, hvor vinden har været så kraftig, at støvet har forringet sigtbarheden så meget, at missionen har været eller [er] blevet aflyst. Varmen i Irak har ikke i sig selv været et problem, men vi erfarede hurtigt efter overgangen til dagsoperationer, at vores kamera slukkede af sig selv.

Dette viste sig at være solen, som varmede selve helikopteren op. I et af de rum, hvor elektronikken til kameraet sidder, blev der meget varmt. Selve slukningen af kameraet viste sig at være en automatisk slukning for at beskytte systemet ved overophedning. Løsningen på problemet blev lavet lokalt af vores egne teknikere, som designede et udluftningshul.”

Aktiviteter i Bagdad

Mens Danmark trak sig ud af det sydlige Irak, var Forsvaret stadig involveret i to aktiviteter i Bagdad: NATO Training Mission In Iraq og Protection Teams.

Protection Teams var livvagter, der skulle beskytte danske diplomater og rådgivere fra udenrigsministeriet på grund af de kaotiske forhold i landet. De bestod hovedsageligt af soldater fra Jægerkorpset og Frømandskorpset, men militærpolitiet bidrog også til opgaven. Fra 2004 til 2006 opererede et Protection Team i Basra i det sydlige Irak. I november 2004 rykkede det første Protection Team til Bagdad, hvor skiftende hold var udsendt indtil 2010.

NATO Training Mission in Iraq (NTM-I) blev oprettet i 2004 efter ønske fra den midlertidige irakiske regering, og den havde til formål at støtte Irak i opbygningen og udviklingen af de irakiske sikkerhedsstyrker. NTM-I’s hovedkvarter var placeret i to bygninger på FOB UNION III-basen og dermed placeret midt i den internationale zone i Bagdad. Dansk forsvar var repræsenteret af officerer og befalingsmænd fra alle tre værn samt fra Hjemmeværnet. Det danske kontingent var fra missionens begyndelse med til at udvikle og monitere uddannelser af officerer og befalingsmænd på såvel strategisk som taktisk niveau. 

Lukningen af NATO Training Mission in Irak i 2011 lignede et punktum for den danske indsat i Irak. Men der opstod senere igen et behov for dansk støtte til den irakiske hær. Læs mere under Operation Inherent Resolve.