Nyheder
Følg Forsvaret på X
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
I perioden 2014-2020 har Hæren trænet irakiske soldater, så de bedre kan bekæmpe terrorbevægelsen ISIL, der i 2014 invaderede og besatte store dele af Irak.
Chef DANCON oberstløjtnant Jesper Momme fra OIR hold 6 og en irakisk bataljonschef fra Iraks Borger Guard Force udveksler gaver og takker hinanden for fire gode ugers træning. Foto: Søren Egebæk/Forsvaret.
11 hold danske soldater har på Al Asad Air Base gennemført og afsluttet træning af 19.583 irakiske soldater og politifolk som en del af Operation Inherent Resolve. Dertil kommer, at der i november 2014 - inden arbejdet begyndte på Al Asad Air Base - var udsendt et bidrag på 28 mand med navnet ”OP Shader,” der i en kort periode uddannede kurdiske soldater, som kæmpede for at stoppe ISIL’s fremmarch. I februar 2015 var det første hold danske soldater på plads på Al Asad Air Base.
I begyndelsen af krigen klarede den irakiske hær sig dårligt i kampe mod ISIL-krigere, men allerede på hold 2, 3 og 4 lykkedes det at få hævet de irakiske enheders niveau, så de i højere grad blev i stand til at gå i offensiven mod terrorbevægelsen. Danskerne trænede mange irakiske soldater fra 7. Division, der bekæmpede ISIL i Iraks Anbarprovins. Ofte kom de irakiske soldater direkte ind fra slagmarken og fik træning af danskerne, når enhederne skulle holde pause fra indsatsen ved fronten. Irakerne fik lektioner i blandt andet skydning, førstehjælp, våbenkendskab, imødegåelse af vejsidebomber, stabstræning og krigens love.
Ikke alle danske soldater i Irak var beskæftiget med at træne irakerne. En del af soldaterne stod for sikkerheden, mens træningen stod på. På de første hold var denne enhed benævnt SECFOR eller Security Force, mens soldaterne på senere hold blev kaldt ”guardian angels.”
Danskerne bidrog også til at beskytte Al Asad-basen mod angreb fra ISIL ved for eksempel at overvåge nærområdet med droner. Tre danske soldater opdagede 25.-26. marts 2016 med deres drone tre terrorister, som medvirkede i et angreb på basen, hvilket betød, at de tre ISIL-krigere blev nedkæmpet. Heldigvis er det ikke lykkedes for ISIL at gennemføre angreb på de danske soldater på Al Asad Airbase. Danskerne har heller ikke været udsat for de frygtede insiderangreb, hvor en terrorist infiltrerer en venligtsindet enhed og pludselig åbner ild. Det har de danske soldater imødegået ved at lave grundig identitetskontrol af de irakiske soldater, hver gang en ny bataljon skulle i gang med træningen.
Tre danske soldater får Commanders Coin den 23/6-2016, fordi de delvist forpurrede en terrorhandling mod basen 25-26/3-2016. Blandt andet havde den danske PUMA-drone en afgørende rolle under og efter angrebet, hvor det lille fjernstyrede fly hjalp de irakiske sikkerhedsstyrker med at finde frem til ISIL-krigerne, som alle blev nedkæmpet. Foto: Morten, presseofficer OIR hold 3/Forsvaret.
Den danske PUMA-drone, der hver eneste dag var på vingerne og sørgede for sikkerheden omkring basen. Foto: Simon Elbeck / Forsvaret.
9. december 2017 erklærede Iraks premierminister krigen mod ISIL for afsluttet. Efterfølgende trænede de danske soldater flere bataljoner af ”border guards”, der skal forhindre, at ISIL-krigere fra Syrien trænger ind i Irak.
I begyndelsen af missionen var danskernes primære samarbejdspartner på Al Asad Air Base US Marine Corps. Fra oktober 2016 til maj 2018 arbejdede danskerne tæt sammen med britiske soldater i træningsenheden Building Partnership Capacity (BPC), som organiserede træningen af de irakiske soldater, men fra maj 2018 overtog Danmark hele ansvaret for træningsopgaven på Al Asad Airbase. Træningsindsatsen har også haft et stort islæt fra Estland, Letland og Litauen, da erfarne soldater fra de baltiske lande har været en del af de danske hold på Al Asad Airbase.
De sidste to hold danske soldater (OIR hold 10 og 11) ved træningsindsatsen på Operation Inherent Resolve fik et meget ujævnt forløb. Mens truslen fra ISIL var reduceret, betød spændinger mellem USA og Iran, at sikkerhedssituationen i Irak blev forværret.
Den 3. januar 2020 dræbte det amerikanske militær den iranske general Qasem Soleimani ved et droneangreb tæt på Bagdads lufthavn, fordi han ifølge amerikanerne var ansvarlig for drab på amerikanske statsborgere, der var udført af iranskkontrollerede militser i Irak og andre steder i Mellemøsten. Om natten 7.-8. januar fik de danske soldater på Al Asad Airbase ordrer om at gå i beskyttelsesrum. Da alle var kommet i sikkerhed, ramte iranske missiler basen. Selv om ingen danske soldater kom til skade, var det en meget voldsom oplevelse, da de iranske missiler havde en meget kraftig sprængladning. Herefter flyttede Forsvaret 2/3-dele af de danske soldater til Kuwait, da træningen af irakiske soldater var afbrudt på grund af de usikre tilstande i Irak.
Det var meningen, at træningen skulle genoptages den 1. marts 2020, så derfor afløste hold 11 som planlagt hold 10 i løbet af februar måned. Hold 11 kom desværre ikke til at undervise irakiske soldater pga. covid-19 pandemien. De planlagte lektioner blev udskudt og til sidst aflyst. Samtidig besluttede regeringen at omprioritere indsatsen i Irak, sådan at Danmark skal overtage ledelsen af NATO Mission Iraq, men ikke længere uddanne soldater på Al Asad Airbase. Hold 11 kom derfor primært til at beskæftige sig med at lukke missionen ned. I juni 2020 forlod de sidste danske soldater Al Asad Airbase, og denne del af indsatsen med at gøre det irakiske militær i stand til at imødegå truslen fra ISIL er dermed slut.
På grund af den iransk-amerikanske konflikt og covid-19 pandemien blev de lektioner, som danskerne afholdt i december 2019, den sidste undervisning, som træningsbidraget kørte. Sådan lyder den sidste Mission Update fra Forsvaret om uddannelse af irakiske soldater:
”Det danske træningsbidrag har afsluttet den ottende og sidste træningsuge for den irakiske bataljon på 580 mand. I den sidste del af forløbet har irakerne selv stået for træningen, mens de danske soldater har fungeret som mentorer.
Under træningen er der stadig øget fokus på at uddanne irakiske instruktører, så irakerne selv er i stand til at vedligeholde deres uddannelse og det materiel, de får udleveret, når de vender tilbage til deres hjemgarnisoner.
Undervisningen består blandt andet i krigens love, som foregår under overværelse af amerikanske og norske militærjurister. Mortéruddannelsen har været en blanding af tørtræning i terræn og skarpskydninger med den lette mortér.Bidraget har pr. 14. december gennemført og afsluttet træningen af i alt 19.583 irakiske soldater og politifolk”.
Foto fra 10. december 2019, hvor de danske soldater afholdt det, der skulle vise sig at være en af det danske træningsbidrags sidste lektioner. 18 mand blev uddannet på let og middeltung morter. Foto: Major Kim, presseofficer OIR hold 10/Forsvaret.
Styrkebidrag: 27 mand
Chef: Anders Nygaard
OIR hold 1 (februar 2015 – august 2015)
Styrkebidrag: 120 mand
Chef: Oberstløjtnant Bo Overgaard
Hold 1 var opstillet i Høvelte af 2. Brigade. Det bestod af soldater og specialister fra store dele af Forsvaret. Grundstammen var fra II Panserinfanteribataljon fra Den Kongelige Livgarde. Den danske enhed bestod af et stabselement, der varetog ledelsen af bidraget, en instruktør- og rådgivningsenhed, der skulle træne de irakiske sikkerhedsstyrker, et støtteelement, der skulle støtte de danske soldater med logistik og administration, samt en sikringsstyrke, som deltog i sikringen af de danske soldater.
OIR hold 2 (august 2015 – februar 2016)
Styrkebidrag: 120 mand
Chef: Oberstløjtnant Thomas Øgendahl Knudsen
Soldaterne fra hold 2 trænede irakerne, inden de kunne indsættes i kampen mod ISIL. Træningen omfattede en række militære discipliner, herunder skydning, førstehjælp og imødegåelse af improviserede sprængladninger (IED). Holdet bestod af et 120-mands stort træningsbidrag, hvor omtrent halvdelen kom fra enhederne ved Gardehusarregimentet, mens de resterende kom fra Hærens øvrige myndigheder.
OIR hold 3 (februar 2016 – august 2016)
Styrkebidrag: 137 mand
Chef: Oberstløjtnant Kenneth Strøm
Grundstammen i Hold 3 var fra I Panserinfanteribataljon fra Den Kongelige Livgarde, men specialister fra hele Forsvaret indgik i holdet, som i alt bestod af 137 soldater. Det danske bidrag ydede træning, rådgivning og undervisning af irakiske styrker med det formål at gøre de irakiske soldater bedre rustet til selv at tage kampen op mod ISIL og forbedre sikkerheden i Irak.
OIR hold 4 (august 2016 – februar 2017)
Chef: Oberstløjtnant Lars Nielsen
Holdet var opstillet af den Kongelige Livgarde, men havde bidrag fra alle Hærens regimenter og tjenestegrenscentre samt Hjemmeværnet, Søværnet og Flyvevåbnet. Ud over trænerne fra Building Partner Capacity bestod Hold 4 også af en sikringsenhed (Force Protection) og et mindre stabs- og støtteelement. På OIR Hold 4 indgik også estiske og lettiske trænere, der kom med stor erfaring og ekspertise. De internationale bidrag betød, at al kommunikation internt på holdet foregik på engelsk.
OIR hold 5 (februar 2017 – august 2017)
Styrkebidrag: Ca. 150 mand
Chef: Oberstløjtnant Henrik Hvilsom
Hold 5 bestod af personel fra alle Hærens regimenter og centre men havde også personel fra både Flyvevåbnet, Søværnet og de tre baltiske lande.
OIR hold 6 (august 2017 – februar 2018)
Styrkebidrag: Omkring 150 mand
Chef: Oberstløjtnant Jesper Momme
Hold 6 indgik i et dansk-britisk Building Partner Capacity (BPC), som var ledet af den danske oberstløjtnant. Træningsbidraget bestod af instruktører/trænere fra henholdsvis Danmark, Estland, Letland og Litauen.
OIR hold 7 (februar 2018 – august 2018)
Styrkebidrag: Omkring 180 mand
Chef: Oberstløjtnant Jesper Møller-Pedersen
OIR Hold 7 uddannede bl.a. irakisk grænsevagtbataljoner, der blev trænet i skarpskydning med M-16 riffel, afsøgning for improviserede sprængladninger, instruktørvirke, anvendelse af PKM (let maskingevær), skarpskydning med mortér og grundlæggende infanteriuddannelse. I holdet indgik der også trænere fra de tre baltiske lande.
OIR hold 8 (august 2018 – februar 2019)
Styrkebidrag: Omkring 200 mand
Chef: Oberstløjtnant Charlotte Wetche
Grundstammen af hold 8 kom fra Jydske Dragonregiment, men der var også soldater med fra mange andre enheder – blandt andre Telegrafregimentet, Trænregimentet og Ingeniørregimentet. I holdet indgik der også trænere fra de tre baltiske lande.
OIR hold 9 (februar 2019 - august 2019)
Styrkebidrag: Omkring 200 mand
Chef: Oberstløjtnant Kim Kristensen
Hold 9 bestod af danske soldater og soldater fra Estland, Letland og Litauen, der skulle undervise og uddanne irakerne, og dermed ruste dem til bedre at kunne bekæmpe ISIL og andre ekstremistiske grupper, der vil destabilisere landet.
OIR hold 10 (august 2019 – februar 2020)
Styrkebidrag: 180 mand
Chef: Oberstløjtnant F. Calundan
Den danske styrke kaldtes Task Force Dragon. Styrken bestod af en stab, danske og baltiske instruktørhold, et tolkebidrag af sprogofficerer og arabisktalende tolke, og en sikringsstyrke bestående af infanterister – Guardian Angels. På basen i Irak benyttede styrken også lokalansatte tolke. Hold 10 skulle lige som de foregående hold primært undervise sikkerhedsstyrker fra det irakiske grænsepoliti. Sikkerhedsstyrkerne skulle undervises i blandt andet grundlæggende soldaterfærdigheder, skydning, mortérskydning, førstehjælp, ingeniørtjeneste og imødegåelse af vejsidebomber. Den danske styrke rummede soldater fra stort set alle dele af Hæren, ligesom Flyvevåbnet også bidrog.
OIR hold 11 (februar 2020 – juni 2020)
Styrkebidrag: Ca. 150 mand
Chef: Oberstløjtnant Brian Busk
Træningen af irakiske sikkerhedsstyrker kom end ikke i gang, og i stedet skulle holdet pakke sammen og lukke hele missionen - vel og mærke uden at få den normale bistand af soldater sendt fra Danmark. 35 danske soldater og 18 soldater fra de tre baltiske lande Estland, Letland og Litauen, som havde til opgave at træne irakerne, rejste hjem allerede i marts.
Det danske kirurghold, der bestod af en militær chef, fire læger, tre sygeplejersker og fire militært uddannede sundhedsmedarbejdere (medics) var på Al Asad Airbase i seks måneder. Under udsendelsen var deres opgave at modtage svært tilskadekomne og udføre kirurgi, så de tilskadekomne kunne stabiliseres før transport til egentlige hospitaler.