Interviews med irakiske soldater
Her kan du læse et interview med den heltemodige løjtnant Abdullah, der ofrede sit liv på at fjerne ISIL’s improviserede sprængladninger. Læs også fire korte vidnesbyrd fra irakiske soldater med den kurdiske yazidi-religion, der var særligt udsatte for forfølgelse fra ISIL. Disse soldater blev uddannet af OIR hold 3.
Danske militære trænere i Irak satte den 22. juli 2016 punktum for fire ugers intens uddannelse af 301 betjente fra det irakiske grænsepoliti med en parade. Godt halvdelen af betjentene er kurdiske Yazidier. Foto: Morten Fredslund / Forsvaret
Artikel fra Forsvarsavisen nummer 4 og 6, maj 2016.
Af Kaptajn Svend Olaf, OIR hold 3
De danske soldater på DANCON OIR Hold 3 hørte første gang om løjtnant Abdullah i marts efter en måned med uddannelse af irakiske soldater på Al Asad Airbase. Løjtnanten havde gjort sig bemærket ved sit store mod, sin effektivitet og professionalisme i sit virke som fører for en EOD-deling (enhed, der er specialiseret i at håndtere konventionelle og improviserede sprængladninger, red.).
Løjtnantens rygte var løbet ham i forvejen, og hans folk roste deres førers opfindsomhed og dygtighed, hvilket de dokumenterede med videoklip og foto, som de havde optaget med deres mobiltelefoner. Selv var han mere beskeden. Løjtnantens enhed gennemgik i forbindelse med en kamppause uddannelse ved DANCON, hvor blandt andet specialister fra Ingeniørregimentet stod for uddannelsen i imødegåelse af improviserede sprængladninger (IED).
Løjtnant Abdullah i forbindelse med træningen. Ansigtet er sløret af hensyn til hans families sikkerhed. Foto: Forsvaret.
Dansk soldat underviser irakiske betjente i forhold overfor improviserede sprængladninger (IED). Foto: Morten Fredslund / Forsvaret.
Herefter blev den irakiske EOD-enhed sammen med resten af den irakiske hærs 7. Division indsat til befrielsen af byen Kubaysah, som ligger 20 kilometer syd for Al Asad Airbase. Kubaysah blev befriet, og ISIL mistede grebet om endnu en by, men løjtnantens held slap op. I den periode, hvor DANCON uddannede løjtnantens enhed, blev indtrykket af en enestående soldat og officer bekræftet, og DANCON fik mulighed for at gennemføre et kort interview med løjtnanten, som bringes nedenfor:
Fra læge til løjtnant
”Mit navn er Abdullah, Jeg er fra Bagdad. Jeg er løjtnant i den irakiske hærs 7. Division. Jeg er fører for en EOD-deling. Jeg var næsten færdig med medicinstudiet, da jeg i 2014 besluttede mig for at melde mig til hæren og gøre min del for at skabe en ordentlig fremtid for mit land. Efter et par måneders officersgrunduddannelse blev jeg sendt på kursus i udlandet i minerydning og imødegåelse af improviserede sprængladninger. Jeg fik at vide, at jeg havde talent for det, og der var faktisk en del ligheder med lægens arbejde, som var den fremtid, jeg havde set for mig.
Når man arbejder med at uskadeliggøre sprængladninger, skal man koncentrere sig, have en rolig hånd og søge hjælp i sit beredskab af eksisterende færdigheder. Der er ikke tid til at slå op i lærebøger, når man skal uskadeliggøre sprængladningen, så infanteriet kan videreføre kampen. Den mindste fejl koster liv - i værste fald mine soldaters.
Det værste ved mit job er at have ansvaret for mine soldaters liv og hver dag i kampen træffe beslutninger, som kan koste dem livet. Derfor forsøger jeg at gå forrest og udsætte mig selv for de største risici og derved forhåbentligt skåne mine folk. Det kan være vanskeligt at rydde IED’er og samtidigt føre og skærme mine folk, særligt i situationer hvor vi bliver beskudt af og vader rundt i lig fra fjenden. Der er meget støj, og det gælder om at finde en måde at navigere i kaos. Her synes jeg, at humor er det bedste middel.
Man bliver nødt til at grine
Jeg håber, jeg overlever et par år endnu, men jeg tvivler. Jeg ved, det her er farligt, og jeg har været heldig mange gange. I Al Bagdadi blev jeg blandt andet skudt i brystet af en snigskytte. Hvis man tæller det hele med, har mine folk og jeg uskadeliggjort næsten 2.000 sprængladninger (IED) i forbindelse med kampe i Ramadi, Sakrai, Parwana, Majid, Kesfai og Al Bagdadi.
Jeg tror mit held løber ud en dag, men det skal ikke tynge min enhed. Vi holder modet oppe, vi joker og griner og har det sjovt på trods af farerne. Man bliver nødt til at grine. Alt kan ske i morgen, men i sidste ende er det ikke op til os. Det bedste for mig er stoltheden ved at være soldat. Jeg gør det her for min far, mine børn og familie. Jeg gør det for mit land. Når det kommer til stykket, har jeg reddet mange flere liv ved at være EOD-soldat, end jeg havde kunnet som læge.”
Løjtnant Abdullah blev dræbt den 29. marts 2016 i byen Kubaysah af en IED. Han efterlader sig to døtre.
Andre barske vidnesbyrd fra Irakiske soldater
”Mine folk har alle oplevet ISIL’s uhyrligheder. Vi kommer fra Mosul-området, og stort set alle har mistet deres hjem og alt, hvad de ejede. Jeg er selv flygtning, og alle yazidier, du ser her, er ofre. Derfor er vi også meget opsatte på at få bekæmpet ISIL, så vi kan returnere til vores rigtige hjem. Og derfor er vi oprigtig glade for den undervisning, I danskere har givet os. De danske soldater er top-professionelle – fagligt som menneskeligt. Vi er dybt taknemmelige for jeres indsats.”
Bonden Kajaato kommer også fra Sinjarregionen:
”Den 5. august 2014 angreb ISIL min landsby Kochu. 75 familier blev taget af ISIL, og 1.300 mennesker blev enten dræbt eller taget til fange. Jeg mistede selv min bror, en faster og en onkel, og i dag er vi kun syv familiemedlemmer tilbage. Vi bor alle i flygtningelejren i Dahuk. Jeg var med i en modstandsgruppe på 275, som forsøgte at kæmpe imod ISIL, men vi måtte flygte op i bjergene under angrebet. Jeg er den eneste overlevende fra den gruppe.”
Den 61-årige bonde Ibrahim har været grænsevagt i 11 år:
”Jeg var tvangsindskrevet til at være frontsoldat i krigen mod Iran i otte år. Jeg blev skudt to gange – en gang i maven, en anden gang i benet. Derfor har jeg haft svært ved at følge alle de ting i undervisningen, der er fysisk krævende. Men jeg har været til stede hver dag i en måned nu, og jeg er rigtig glad for den undervisning, som danskerne giver os. Det er meget brugbart. Det er vigtigt, at vi får bekæmpet ISIL én gang for alle. Landet her trænger til fred nu.”
Hassan modtager sit uddannelsesbevis, inden han tager på en kort orlov i Dahuk, nord for Mosul:
”Dér venter min kone og mine syv børn i flygtningelejren. Jeg er far til ni børn, men ISIL dræbte to af mine piger, da de indtog vores landsby Jaho i Sinjar,” fortæller 45-årige Hassan, der brækkede sit ene ben og sin ankel adskillige steder, da han flygtede op i bjergene ved angrebet.
