[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af kaptajn C.J. Larsen, presse- og informationsofficer

Flagene gik på halv mandag eftermiddag, da den danske bataljon i Helmand erkendte, at den havde mistet en god kollega og ven i oversergent Henrik Christiansen.

Mandag aften blev der afholdt andagter i både FOB Price og FOB Armadillo med feltpræsterne Kristian og Henrik.
- Jeg læste et kort stykke fra Romerbrevet 14, der handler om, at ingen dør alene. Hvad der end sker, er vi i nogens hænder, fortæller feltpræst Kristian fra Price, hvor en deling fra Charlie-kompagniet opholdt sig, da soldaterne fik den triste meddelelse.

Et lignende budskab kom fra hans kollega i Armadillo til resten af Charlie-kompagniet.

Begge feltpræster gav soldaterne mulighed for at stille spørgsmål til dagens hændelse, som soldaterne fik fortalt i detaljer, så der ikke var nogen tvivl hos nogen om, at man havde handlet korrekt, og at der var gjort alt, hvad der kunne gøres. Efterfølgende blev der i alle danske lejre holdt et minuts stilhed, sunget ’Altid frejdig’ samt bedt Fadervor.

- Stemningen var i ro. Soldaterne var samlede og nærværende i deres forsøg på at forstå, hvad der var sket, fortæller feltpræst Kristian.
Her til morgen var han rundt ved den deling fra Charlie-kompagniet, som fik en ublid start på deres vagt i Price.

- Drengene er gode til at holde tingene i strakt arm, siger feltpræsten og fortsætter:

- At de gør det, betyder ikke, at det, der er sket, ikke betyder noget for dem – for det gør det. Men de ved, at der er en dag i dag også.

(Kilde: Hærens Operative Kommando)