Forsvaret modtager ofte henvendelser fra studerende og forskere, som ønsker at undersøge Forsvarets forhold eller opnå adgang til Forsvarets arkiver i forbindelse med forsknings- og studieprojekter. Sådanne projekter kan have stor relevans for både Forsvaret og samfundet, og derfor ser vi velvilligt på henvendelserne.

 

Da vi modtager mange henvendelser, er vi dog nødt til at prioritere, hvad Forsvaret kan bruge tid og ressourcer på. Derfor skal alle forskningshenvendelser til Forsvarets stabe og myndigheder igennem en godkendelsesproces ved Forsvarsakademiet.

 

Forskningshenvendelserne vurderes ud fra følgende kriterier: 

 

  • Relevans og værdi for Forsvaret
  • Samfundsmæssigt perspektiv
  • Ressourcemæssige konsekvenser for myndigheden

Alle henvendelser om studie- og forskningsprojekter i Forsvaret skal sendes til fak@fak.dk. Læs mere på Forsvarsakademiets hjemmeside.

Sidst opdateret 10. december, 2020 - Kl. 14.36