Nye opgaver kræver flere radarer
Opgaven med at overvåge de danske farvande har ændret sig.
- Under Den Kolde Krig havde Danmark en række kystradarer, som blev brugt til at holde øje med, hvad russerne lavede. I dag har faren for miljøkatastrofer og terrorisme afløst truslen fra øst, siger orlogskaptajn Per Højgaard-Jensen. Han er sagsbehandler i Søværnets Operative Kommando på kystradarområdet.
Indtil nu har Søværnet benyttet syv kystradarer. De bliver nu til 29 fordelt under Bornholms og Kattegats Marinedistrikt.
Fakta: |
Forslaget om at udvide radarsystemet er vedtaget ved lov i 2005. Kystradarsystemet har som hovedformål at forbedre overvågningen og øge sikkerheden i de danske farvande. Derudover skal det forbedrede radarsystem styrke den danske suverænitetshævdelse og beskytte havmiljøet.
Kystradarerne kan se alt, hvad der sejler på havet. Tidligere var radarerne delt op i to, overflade og luft.
- Nogle af de nye kystradarer har en dobbeltfunktion, hvor de kan give både overflade- og lavluftvarsling, fortæller orlogskaptajn Per Højgaard-Jensen.
De nye kystradarer supplerer det internationale AIS (Automatic Identification System). Skibe over 300 bruttotons skal have AIS og melde ind, når de sejler ind i danske farvande. Systemet fortæller, hvor skibet kommer fra, hvor det skal hen, hvilken last der er om bord og hvilken type skib, der er tale om.
VTS Storebælt vil i fremtiden benytte sig af kystradarerne ved Røsnæs og Sjællands Odde til at overvåge skibstrafikken i Storebælt. MAS (Maritime Assistance Service) bruger de nuværende radarerer og vil også bruge de nye for at få informationer.
Ikke alle 29 kystradarer er på plads endnu, men det er planen, at de skal være operative til sommer næste år.
Se kortet i stor størrelse (pdf)