Sneberedskab opretholdes

I dag er der gået 25 år, siden en hangar på Flyvestation Karup styrtede sammen. Taget kollapsede under de store snemængder, og i sidste øjeblik lykkedes det at redde tre Draken-jagerfly ud af bygningen.

I øjeblikket er vintervejret i gang med at slå alle varmerekorder. Hos producenterne af vejsalt hober lagrene sig op. Der er kort sagt ikke meget, som tyder på, at der er sne - hverken i store eller små mængder - på vej.

Ikke desto mindre ændrer Forsvaret ikke på sneberedskabet. Hvis vejret skifter, og sneen vælter ned, som den eksempelvis gjorde mellem jul og nytår 2005, kan det pludselig blive nødvendigt, at Forsvarets bæltekøretøjer og personel er klar til at rykke ud som støtte for det civile redningsberedskab.

- Selvfølgelig er vi klar. Vejret kan skifte hurtigt. Sandsynligheden for, at vi får voldsom nedbør, er stadig lige så stor, og hvis temperaturen falder, så kommer sneen altså, siger oberst Carsten Mørkenborg, der som chef for den nationale operationsafdeling ved Hærens Operative Kommando er ansvarlig for sneberedskabet.

Sneberedskabet kører fra 1. november til udgangen af marts. Ved de enkelte garnisoner og ved mange hjemmeværnsdistrikter er der udpeget personel, som kan springe til, hvis beredskabet aktiveres. Hvis sneen vælter ned, kan man trække på både hjul- og bæltekøretøjer. Beredskabet er samtidig indrettet sådan, at der ikke spildes unødvendige ressourcer.

- Beredskabet er befalet fra centralt hold, men det er opstillet decentral, og det er styres af totalforsvarsregionerne. Det er dem, der kan aktivere det, når de skønner, det er nødvendigt, siger Carsten Mørkenborg. Han tilføjer, at det også er totalforsvarsregionerne, som har aftalt med de forskellige civile redningsberedskabsmyndigheder, hvor Forsvarets kapaciteter og køretøjer skal støtte og operere fra.

Der er udpeget personel og køretøjer i alle garnisoner, hvor HOK har enheder eller myndigheder, inklusiv på Bornholm.