Sergentskolen rekonstruerer historisk slag
Der var bulder og brag på Als, da Hærens Sergentskole bidrog til en rekonstruktion af det historiske slag den 29. juni 1864 med effekt-sprængladninger, kæmpende soldater og affyring af autentiske kanoner.
27. juni, 2012 - Kl. 10.53
[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]
Af Silas Mortensen Forsvarets Hovedredaktion
I weekenden deltog Hærens Sergentskole i en rekonstruktion af Slaget på Als under krigen i 1864 i anledning af årsdagen for slaget. Rekonstruktionen var en del af Sønderborg Kommunes 1864-dage, der blev afviklet for tredje år i træk af Historiecenter Dybbøl Banke.
Under arrangementet kunne gæster se uniformer, våben og kanoner, besøge feltlazaret og –køkken i Sønderborg Øvelsesterræn og i det hele taget opleve lidt af stemningen fra krigen, der var med til at forme det moderne Danmark.
I år var arrangementets højdepunkt rekonstruktionen af Slaget på Als, der løb af stablen natten mellem lørdag og søndag. Forsvaret bidrog med fægtninger og sprængladninger i terrænet, der tilsammen gav et dramatisk show for de omkring 300 fremmødte tilskuere.
Slaget på Als 1864
Kl. 02, natten mellem den 28. og 29. juni 1864, søsatte den prøjsiske invasionshær i ly af mørket 160 små både fra kysten ved Sundeved. Planen var, at soldaterne så stille som muligt skulle ro de 400 meter over Alssund og engagere de danske tropper på Kær-halvøen.
Set med moderne øjne virker aktionen måske ikke farligere end gængs krigsfærd, men i 1864 var planen ekstremt uortodoks og risikabel: Udover at danskerne var markant overlegne til vands, kunne mange af de prøjsiske soldater ikke svømme. Operationen foregik tillige i lånte civile småbåde.
Støttet af artilleri lykkedes det prøjserne at landsætte omkring over 7.500 soldater, der fordrev danskerne fra Als og gjorde en ende på den danske hærs tilstedeværelse i Sønderjylland. Selvom det i historiebøgerne er blevet markant overskygget af Slaget ved Dybbøl 18. april, var det nederlaget på Als, der reelt afgjorde krigen og tvang danskerne til at overgive sig.
Rekonstruktionen
Kl. 03 natten mellem lørdag og søndag gik rekonstruktionen i gang: Dirigeret af en historiefortæller kunne publikum fra Als-siden se de ”prøjsiske enheder” sejle over Alssund i gummibåde eskorteret af hjemmeværnets patruljefartøj.
De medvirkende var dels såkaldte historiske reenactere, sortkrudtskytter, medarbejdere fra historiecenteret, samt sergentelever fra Hæren. De blev støttet af store surround-højtalere placeret i terrænet, samt lyseffekter på Sønderjylland-siden, der illuderede kanonskud.
- Eksplosionerne og kampen giver en helt fantastisk effekt. Det giver publikum en følelse af, hvordan det må have været, fortæller Michael Ipsen, presse- og informationsbefalingsmand ved Sergentskolen.
Kamp og effekter
Efter oversejlingen gik ”prøjserne” i land på Als, hvor en gruppe ”danske soldater” lå på lur. De to hære stødte sammen og gengav elementer af kampene på øen. Blandt andet blev autentiske kanoner fra krigen, der er normalt står på Sønderborg Slot, affyret med ikkevirksomme ladninger.
Dramatikken blev forstærket af flere specialeffekter: Både lys, kanonslag, observationsrøg og vandsprængninger, der skulle illudere skuddene fra det danske panserskib Rolf Krake, der lå i vandet ved Kær-halvøen under slaget.
- På et tidspunkt blev der blæst retræte, og så trak danskerne sig 200 meter tilbage til nogle opstillede kanoner og skød igen, inden de måtte trække sig helt. Så danskerne tabte desværre - ligesom i fodbold, afslutter Michael Ipsen med et smil.
Af Silas Mortensen Forsvarets Hovedredaktion
I weekenden deltog Hærens Sergentskole i en rekonstruktion af Slaget på Als under krigen i 1864 i anledning af årsdagen for slaget. Rekonstruktionen var en del af Sønderborg Kommunes 1864-dage, der blev afviklet for tredje år i træk af Historiecenter Dybbøl Banke.
Under arrangementet kunne gæster se uniformer, våben og kanoner, besøge feltlazaret og –køkken i Sønderborg Øvelsesterræn og i det hele taget opleve lidt af stemningen fra krigen, der var med til at forme det moderne Danmark.
I år var arrangementets højdepunkt rekonstruktionen af Slaget på Als, der løb af stablen natten mellem lørdag og søndag. Forsvaret bidrog med fægtninger og sprængladninger i terrænet, der tilsammen gav et dramatisk show for de omkring 300 fremmødte tilskuere.
Slaget på Als 1864
Kl. 02, natten mellem den 28. og 29. juni 1864, søsatte den prøjsiske invasionshær i ly af mørket 160 små både fra kysten ved Sundeved. Planen var, at soldaterne så stille som muligt skulle ro de 400 meter over Alssund og engagere de danske tropper på Kær-halvøen.
Set med moderne øjne virker aktionen måske ikke farligere end gængs krigsfærd, men i 1864 var planen ekstremt uortodoks og risikabel: Udover at danskerne var markant overlegne til vands, kunne mange af de prøjsiske soldater ikke svømme. Operationen foregik tillige i lånte civile småbåde.
Støttet af artilleri lykkedes det prøjserne at landsætte omkring over 7.500 soldater, der fordrev danskerne fra Als og gjorde en ende på den danske hærs tilstedeværelse i Sønderjylland. Selvom det i historiebøgerne er blevet markant overskygget af Slaget ved Dybbøl 18. april, var det nederlaget på Als, der reelt afgjorde krigen og tvang danskerne til at overgive sig.
Rekonstruktionen
Kl. 03 natten mellem lørdag og søndag gik rekonstruktionen i gang: Dirigeret af en historiefortæller kunne publikum fra Als-siden se de ”prøjsiske enheder” sejle over Alssund i gummibåde eskorteret af hjemmeværnets patruljefartøj.
De medvirkende var dels såkaldte historiske reenactere, sortkrudtskytter, medarbejdere fra historiecenteret, samt sergentelever fra Hæren. De blev støttet af store surround-højtalere placeret i terrænet, samt lyseffekter på Sønderjylland-siden, der illuderede kanonskud.
- Eksplosionerne og kampen giver en helt fantastisk effekt. Det giver publikum en følelse af, hvordan det må have været, fortæller Michael Ipsen, presse- og informationsbefalingsmand ved Sergentskolen.
Kamp og effekter
Efter oversejlingen gik ”prøjserne” i land på Als, hvor en gruppe ”danske soldater” lå på lur. De to hære stødte sammen og gengav elementer af kampene på øen. Blandt andet blev autentiske kanoner fra krigen, der er normalt står på Sønderborg Slot, affyret med ikkevirksomme ladninger.
Dramatikken blev forstærket af flere specialeffekter: Både lys, kanonslag, observationsrøg og vandsprængninger, der skulle illudere skuddene fra det danske panserskib Rolf Krake, der lå i vandet ved Kær-halvøen under slaget.
- På et tidspunkt blev der blæst retræte, og så trak danskerne sig 200 meter tilbage til nogle opstillede kanoner og skød igen, inden de måtte trække sig helt. Så danskerne tabte desværre - ligesom i fodbold, afslutter Michael Ipsen med et smil.