Forsvaret vokser med opgaven
Forsvaret løser mange opgaver, og soldaterne løber stærkt. Tiltag i det nye forsvarsforlig skal blandt andet lette presset på den enkelte soldat.
7. april, 2019 - Kl. 10.00
[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]
Af Forsvarskommandoen
Berlingske skriver i en artikel søndag, at arbejdsbelastningen går ud over fagligheden, og at Hæren står i en personelkrise uden udsigt til forbedring.
At Hærens soldater dagligt løser en lang række vigtige opgaver for Danmark i ind- og udland, samtidig med at andre soldater uddannes og opstilles til forskellige beredskaber, er et faktum. Det er også et faktum, at soldaterne løber hurtigt for at nå det hele. Balancen mellem de enkelte opgaver er derfor også en erkendt udfordring og et forhold, som Forsvaret har fokus på.
Den beskrevne personelkrise er dog svær at genkende.
Presset mindskes, når Forsvaret vokser
Chefen for 1. Brigade, brigadegeneral Henrik Lyhne, beskriver i indlægget nogle eksempler på, hvilke udfordringer de operative enheder i dag står overfor. Det hører med til historien, at Forsvaret i lyset heraf har valgt netop at prioritere uddannelse, træning og opbygning. Der er dermed ikke planer om at tilmelde brigadens enheder til beredskaber de næste to år.
I takt med, at tiltag fra det nye forsvarsforlig implementeres, vokser Forsvaret i størrelse med både nyt materiel og nye og flere enheder. Det betyder først og fremmest, at der bliver flere soldater til at løse opgaverne, og at de får nyt og bedre materiel at løse opgaverne med, ikke mindst i Hæren.
Fokus på mere tid til uddannelse
Lektor ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen, påpeger over for Berlingske problemer forbundet med videreuddannelse ved siden af tjenesten, og at soldaterne i mange tilfælde oparbejder store mængder merarbejde for at nå begge dele.
- Vi er helt opmærksomme på, at der er en udfordring her. Derfor har vi også iværksat et arbejde, der skal se på mulighederne for at ændre på balancen mellem arbejde, uddannelse og fritid. Hertil kommer, at vi i samarbejde med personelorganisationerne drøfter mulighederne for at konvertere nogle af de midler, vi i dag bruger til overarbejde og merarbejde, til flere soldater og medarbejdere, siger forsvarschef general Bjørn Bisserup.
En kombination af øget volumen og prioriteringer
Når Forsvaret skal være klar til at løse de opgaver, regering og folketing måtte beslutte, skal der være tid til den nødvendige uddannelse og træning. Derfor overvejes balancen mellem indsatte enheder og enheder på beredskab løbende. Prioritering af uddannelsestid skal sikre, at Forsvaret også i fremtiden har soldater, der er bredt funderede i soldaterhåndværket, og det er ofte nødvendigt at foretage til- og fravalg i forhold til, hvad der skal trænes og øves hvornår:
- Vi skal både nu og i fremtiden forholde os kritisk til, hvad vi vælger at bruge den rådige uddannelsestid til. Hvis nogle soldater, som i brigadegeneral Henrik Lyhnes eksempel, ikke skyder tilfredsstillende, skal de selvfølgelig ikke deltage i komplicerede divisions- og brigadeøvelser, før de er klar. Her skal man i stedet prioritere tiden til den grundlæggende uddannelse på de lavere niveauer, siger chef for Hærkommandoen generalmajor Kenneth Pedersen.
I takt med, at tiltag fra det nye forsvarsforlig implementeres, vokser Forsvaret i størrelse med både nyt materiel og nye og flere enheder.
Står Forsvaret i en personelkrise?
Forligsimplementeringen betyder, at Forsvaret bliver større. Et større forsvar med flere soldater skal også bidrage til at gøre det muligt at finde en bedre balance mellem arbejde og fritid og mellem tjeneste og uddannelse. På den måde bliver det også mere attraktivt at være soldat i det lange løb, samt at vælge en karriere som soldat.
Blandt andet inden for områder som tekniske uddannelser og faglærte jobs er der, ligesom på det øvrige arbejdsmarked, udfordringer. Derudover er der lokale udsving, som ikke umiddelbart viser sig i de overordnede statistikker. Derfor er Forsvarsministeriets Personalestyrelse sammen med Hæren i gang med at kortlægge bemandingssituationen og tendenserne i Hæren.
I øjeblikket har Hæren en generel bemandingsprocent på over 90. Afgangstallene fra Hæren har de seneste fire år ligget stabilt omkring 600, hvilket er væsentligt lavere end tidligere år. Søgning til Hærens Reaktionsstyrke (konstabelelev), Den Almene Sergentuddannelse og Løjtnantsuddannelsen er så stor, at det ikke er muligt at tilbyde alle egnede ansøgere en uddannelsesplads. Derudover har flere end 350 bachelorer og kandidater søgt om at komme i betragtning til uddannelsen på Hærens Officersskole mod knapt 275 ansøgere sidste år.
- Fortsat fokus på fastholdelse og rekruttering er afgørende, hvis vi skal fastholde en positiv udvikling. Særligt når Forsvaret skal vokse. Men når vi har en situation, hvor det ikke er muligt tilbyde alle egnede ansøgere en uddannelsesplads, vil jeg ikke gå så vidt som til at kalde det en personelkrise, siger forsvarschefen.
Af Forsvarskommandoen
Berlingske skriver i en artikel søndag, at arbejdsbelastningen går ud over fagligheden, og at Hæren står i en personelkrise uden udsigt til forbedring.
At Hærens soldater dagligt løser en lang række vigtige opgaver for Danmark i ind- og udland, samtidig med at andre soldater uddannes og opstilles til forskellige beredskaber, er et faktum. Det er også et faktum, at soldaterne løber hurtigt for at nå det hele. Balancen mellem de enkelte opgaver er derfor også en erkendt udfordring og et forhold, som Forsvaret har fokus på.
Den beskrevne personelkrise er dog svær at genkende.
Presset mindskes, når Forsvaret vokser
Chefen for 1. Brigade, brigadegeneral Henrik Lyhne, beskriver i indlægget nogle eksempler på, hvilke udfordringer de operative enheder i dag står overfor. Det hører med til historien, at Forsvaret i lyset heraf har valgt netop at prioritere uddannelse, træning og opbygning. Der er dermed ikke planer om at tilmelde brigadens enheder til beredskaber de næste to år.
I takt med, at tiltag fra det nye forsvarsforlig implementeres, vokser Forsvaret i størrelse med både nyt materiel og nye og flere enheder. Det betyder først og fremmest, at der bliver flere soldater til at løse opgaverne, og at de får nyt og bedre materiel at løse opgaverne med, ikke mindst i Hæren.
Fokus på mere tid til uddannelse
Lektor ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen, påpeger over for Berlingske problemer forbundet med videreuddannelse ved siden af tjenesten, og at soldaterne i mange tilfælde oparbejder store mængder merarbejde for at nå begge dele.
- Vi er helt opmærksomme på, at der er en udfordring her. Derfor har vi også iværksat et arbejde, der skal se på mulighederne for at ændre på balancen mellem arbejde, uddannelse og fritid. Hertil kommer, at vi i samarbejde med personelorganisationerne drøfter mulighederne for at konvertere nogle af de midler, vi i dag bruger til overarbejde og merarbejde, til flere soldater og medarbejdere, siger forsvarschef general Bjørn Bisserup.
En kombination af øget volumen og prioriteringer
Når Forsvaret skal være klar til at løse de opgaver, regering og folketing måtte beslutte, skal der være tid til den nødvendige uddannelse og træning. Derfor overvejes balancen mellem indsatte enheder og enheder på beredskab løbende. Prioritering af uddannelsestid skal sikre, at Forsvaret også i fremtiden har soldater, der er bredt funderede i soldaterhåndværket, og det er ofte nødvendigt at foretage til- og fravalg i forhold til, hvad der skal trænes og øves hvornår:
- Vi skal både nu og i fremtiden forholde os kritisk til, hvad vi vælger at bruge den rådige uddannelsestid til. Hvis nogle soldater, som i brigadegeneral Henrik Lyhnes eksempel, ikke skyder tilfredsstillende, skal de selvfølgelig ikke deltage i komplicerede divisions- og brigadeøvelser, før de er klar. Her skal man i stedet prioritere tiden til den grundlæggende uddannelse på de lavere niveauer, siger chef for Hærkommandoen generalmajor Kenneth Pedersen.
I takt med, at tiltag fra det nye forsvarsforlig implementeres, vokser Forsvaret i størrelse med både nyt materiel og nye og flere enheder.
Står Forsvaret i en personelkrise?
Forligsimplementeringen betyder, at Forsvaret bliver større. Et større forsvar med flere soldater skal også bidrage til at gøre det muligt at finde en bedre balance mellem arbejde og fritid og mellem tjeneste og uddannelse. På den måde bliver det også mere attraktivt at være soldat i det lange løb, samt at vælge en karriere som soldat.
Blandt andet inden for områder som tekniske uddannelser og faglærte jobs er der, ligesom på det øvrige arbejdsmarked, udfordringer. Derudover er der lokale udsving, som ikke umiddelbart viser sig i de overordnede statistikker. Derfor er Forsvarsministeriets Personalestyrelse sammen med Hæren i gang med at kortlægge bemandingssituationen og tendenserne i Hæren.
I øjeblikket har Hæren en generel bemandingsprocent på over 90. Afgangstallene fra Hæren har de seneste fire år ligget stabilt omkring 600, hvilket er væsentligt lavere end tidligere år. Søgning til Hærens Reaktionsstyrke (konstabelelev), Den Almene Sergentuddannelse og Løjtnantsuddannelsen er så stor, at det ikke er muligt at tilbyde alle egnede ansøgere en uddannelsesplads. Derudover har flere end 350 bachelorer og kandidater søgt om at komme i betragtning til uddannelsen på Hærens Officersskole mod knapt 275 ansøgere sidste år.
- Fortsat fokus på fastholdelse og rekruttering er afgørende, hvis vi skal fastholde en positiv udvikling. Særligt når Forsvaret skal vokse. Men når vi har en situation, hvor det ikke er muligt tilbyde alle egnede ansøgere en uddannelsesplads, vil jeg ikke gå så vidt som til at kalde det en personelkrise, siger forsvarschefen.