Terrorøvelse gør krisestab klar til at indsætte beredskabsvagthold

Af Forsvarskommandoen

I operationscenteret på Flyvestation Karup sidder Forsvarets krisestab klar til at træffe beslutninger. Der er melding om terror i Aalborg og Aarhus, flere personer er blevet ramt af skud, og politiet har bedt om støtte fra Forsvaret. Men – heldigvis – er det alt sammen en øvelse.



Øvelsen er organiseret i forbindelse med, at det ved seneste forsvarsforlig blev besluttet, at Forsvaret skal være klar til at støtte politiet med en såkaldt strategisk reserve i løbet af to timer, hvis der sker større pludseligt opståede hændelser. Den strategiske reserve, som skal være til rådighed i større krisesituationer, består af værnepligtige fra Den Kongelige Livgarde og går under navnet ”beredskabsvagtholdet”.

(Læs mere om den strategiske reserve her)

Koordination og kommunikation er hovedtemaet
Øvelsen varer 12 timer – fra klokken 8 til klokken 20 –, og i det tidsrum sidder der folk fra både Forsvaret og politiet og fodrer krisestaben med scenarier, der udspiller den simulerede virkelighed. Hovedtemaet for øvelsen er koordination og kommunikation, og i den forbindelse har Forsvaret inviteret Rigspolitiet til at deltage for at træne samarbejdet. Det fortæller chef for Den Kongelige Livgarde, Mads Rahbek.

”Vi skal have styr på, hvordan de forskellige organisationer agerer, når en militær og civil organisation skal arbejde sammen - hvad er det for et sprog, vi taler og procedurer, og vi anvender,” siger han.



Jens Peter Ladefoged, afsnitsleder for eksternt samarbejde hos Rigspolitiet, understreger også vigtigheden af, at kommunikationen mellem aktørerne testes for at sørge for, at mindst muligt falder ned mellem to stole i en krisesituation.

”Det er supergodt set af Forsvaret at lave sådan en øvelse og forberede sig. Det er også i min optik en indikation af den dedikation, som Forsvaret går til den her opgave med. De viser, at de gerne vil være med til at løse – i den her situation – en utrolig vigtig samfundsopgave,” siger Jens Peter Ladefoged.

Forsvarets soldater kan hovedsageligt bidrage med to opgaver: bevogtning og checkpoints. Det er opgaver, der er kerneydelser for politiet, og derfor kræver det ekstra uddannelse for Livgardens soldater. De har i forvejen fire måneders grunduddannelse, som gør dem i stand til at bevogte de kongelige slotte og palæer, men skal også have uddannelse, som dækker den opgave, de skal løse i rammen af politiet.:

”Der er både uddannelse, hvor politiet uddanner soldaterne, der er øvelser med politiet, og så er der øvelser, hvor politiet godkender, om de gør det godt nok. På den måde kan soldaterne blive godkendt til at indtræde og løse opgaven,” fortæller Mads Rahbek.

De værnepligtige i Livgarden har for tre uger siden haft øvelser med politiet, hvor de blev klar til den praktiske del af indsættelsen. Øvelsen med koordination og kommunikationen mellem Forsvaret og politiet er derfor det sidste, der mangler, for at man er endelig klar til at håndtere hele indsættelsen af beredskabsvagtholdet.

En fælles løsning
Selvom det selvfølgelig er håbet, at der aldrig bliver behov for at indsætte reservestyrken, så Forsvarets støtte til politiet værdsat.

”Jo flere vi er til at løfte, jo tungere byrde kan vi flytte. Man har identificeret, at politiet ikke har tilstrækkelig styrke til at løfte denne slags opgaver over lang tid, og så er det vigtigt, at samarbejdspartnerne byder ind med deres hjælp. Det er et ønske om at lave en fælles løsning – det synes jeg er utrolig godt,” siger Jens Peter Ladefoged fra Rigspolitiet.

Øvelsen er også en mulighed for at møde de forskellige aktører rundt omkring i landet. Vagtholdet kan indsættes i hele Danmark, og derfor er der også en opgave i blandt andet at finde ud af, hvordan soldaterne transporteres frem, og hvordan der koordineres med den givne politikreds.

”Alt i alt handler det om at få afdækket og prøvet af, når vi leverer et indspil op til Forsvarets krisestab, der skal træffe en beslutning om, hvordan vi håndterer det,” afslutter Mads Rahbek.