Vi skal have genskabt kampkraften i flåden

Af Forsvarskommandoen

Den 1. april tiltrådte 60-årige Henrik Ryberg som ny chef for Søværnet. Han kommer fra en stilling som chef for Forsvarsakademiet. Tidligere har han udført operativ tjeneste som blandt andet chef for kommandoskibet Thetis (INTOPS), næstkommanderende på korvetten Niels Juel og som operationsofficer på Olfert Fischer og inspektionsskibe i Grønland, ligesom han har udført tjeneste ved blandt andet Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Forsvarets Efterretningstjeneste.

Her fortæller han om noget af baggrunden for at tage jobbet og nogle af de visioner og ønsker, han har for Søværnets fremtid.

Hvorfor takkede du ja til jobbet som chef for Søværnet?
At være chef for Søværnet er for mig den ultimative rolle, man kan have som søofficer. At få chancen for at være chef for sit eget værn og være med til at igangsætte de ting, som vil præge værnet de næste 10-15 år, er meget motiverende for mig. Jeg glæder mig meget til at være med til at gøre Søværnet til en endnu mere spændende arbejdsplads i fremtiden.

Hvilke udviklingstræk vil præge den verden, som Søværnet befinder sig i i den nærmeste fremtid?
Vi ser ind i nogle markant anderledes udviklingstræk i de næste 15 år, end de foregående 15 år har budt på. Som de fleste nok ved, er sikkerhedssituationen i verden markant anderledes nu. Derfor skal vi i gang med at genopbygge flåden med flere kampkraftige enheder. Og vi skal rekruttere og uddanne besætninger til dem. 

Tidligere var opgaven, ud over suverænitetshævdelse og de dertil knyttede opgaver inden for kongeriget, at have nogle få store kampkraftige enheder, som var klar til at tage på missioner i NATO eller koalitionsramme. Skibene var oftest afsted alene. Nu skal vi genetablere en egentlig flåde, altså en lang række skibe, som i sidste ende kan tage ud og kæmpe sammen for at forsvare Kongeriget. Det er noget helt andet i mine øjne.

Den eskalering, vi ser i verden i dag, betyder, at vi skal være parat til at kunne forsvare os selv og indgå i det samlede forsvar af Danmark og indsættelser i vores nærområde. Det er, som situationen er i dag, ikke et helt usandsynlige scenarier, vurder jeg. Det har en enorm indflydelse på udviklingen af Søværnet og den vej, vi skal. Det betyder for eksempel, at vi skal have flere og mere kampkraftige enheder. Derfor skal vi forberede os anderledes og tænke anderledes end tidligere. Derfor arbejdes der blandt andet på at designe fremtidens kampenheder til danske farvande, som er helt anderledes bevæbnet og bemandet.

Vi skal i det hele taget have bygget nye enheder og have uddannet besætninger, som gør, at Søværnet er stærkere i hjemlige farvande samtidig med, at vi fortsat kan deltage i flådeoperationer ude i verden. Og vi skal for eksempel blive bedre til at håndtere de trusler, som foregår under vandet, hvor vi skal kunne beskytte kritisk infrastruktur så som kabler og rørledninger på havbunden.

Jeg siger ikke dermed, at vi for eksempel skal have ubåde igen. Jeg synes ikke, man skal låse sig fast på nogle bestemte kapaciteter. Det er så svært at forudsige fremtiden, at vi er nødt til at være meget fleksible, og ikke kun se på, hvordan man løste opgaver i tidligere tider. Det kan være, at det er helt andre måder og med helt andre kapaciteter, vi skal løse opgaverne fremover. Da man i sin tid byggede de kampskibe, som vi bruger i dag, anede man jo ikke, hvordan verden ser ud i dag. Men alligevel er vores skibe i dag relevante og anvendelige, selvom opgaverne for Søværnet i dag er meget anderledes, end da man byggede skibene. Og det er de fordi, man var fleksibel i sin tankegang, da man byggede dem. Den modularitet, som man indbyggede, har vi stor nytte af i dag, og det er et eksempel på, at man skal sørge for ikke at låse sig for fast, når man bygger og tro, at man ved, hvordan fremtiden ser ud om 10-20 år. Man skal ikke tro, at man allerede i dag ved, hvilke opgaver der skal løses til den tid. Det gør man ikke.

Hvad gør vi for at fastholde og rekruttere de nødvendige mennesker til opgaven?
Vi kommer fra en situation, hvor det igennem mange år har handlet om at spare og skære ned. Det er klart, at det har påvirket de tilbud, Søværnet har kunnet give jobmæssigt. Nu står vi i en omvendt situation. Forsvaret og Søværnet får flere penge, og vi skal blive flere og større. Det betyder også, at jeg forventer, at vi får en lang række nye redskaber i det, man kan kalde HR-værktøjskassen. Det er ikke fastlagt endnu, hvilke redskaber der præcist bliver tale om, så jeg har svært ved at blive konkret. Men det er klart min forventning, at vi får mulighed for at gøre det langt mere attraktivt at arbejde i Søværnet. Det sammen med den øgede fokus på god ledelse, som Forsvarschefen netop har igangsat, gør mig fortrøstningsfuld i forhold til, at vi bedre kan tiltrække de kommende generationer til et spændende job i Søværnet, og at vi bedre kan motivere de meget dygtige og gode medarbejdere, som vi allerede har, til at fortsætte deres tjeneste.

Jeg håber i den forbindelse meget på, at vi kan tilbyde folk en tættere dialog omkring karriere og hjælpe dem med at sammensætte et jobmæssigt forløb, som bedre understøtter den enkelte. Som sagt går vi fra en situation, hvor man skulle spare til en situation, hvor der kommer flere penge, og vi skal være flere medarbejdere. Udover nye og mere morderne skibe, forventer jeg derfor også, at vi fremadrettet kan tilbyde bedre ledelse og karrieremuligheder, endnu bedre uddannelser samt flere spændende oplevelser til søs.

Når man investerer i medarbejderne og i virksomheden og forhåbentligt gør det mere attraktivt at være ansat, får man også mere tilfredse medarbejdere. Det betyder dels, at flere bliver og dels, at flere får lyst til at søge ind. Se på hvad der er sket med maden: Jeg hører flere og flere, som siger, at det da egentligt er blevet bedre. Det samme håber jeg, kommer til at ske med vores skibe, bygninger og indkvartering, efterhånden som vi også får investeret dér. Således over hele linjen – vi vil efterhånden få forbedret tingene, hvilket forhåbentligt betyder, at medarbejdertilfredsheden stiger, at vi kan fastholde flere og rekruttere flere. Det betyder igen, at bemandingssituationen bliver bedre, og at for eksempel vores skibe bliver mere robuste bemandingsmæssigt, så man ikke fremadrettet vil sejle “for kort” (underbemandet, red.). 

Samtidig synes jeg også, at vi skal blive endnu bedre til at lede vores medarbejdere og skabe den gode fortælling om at arbejde i Søværnet. Jeg havde selv engang en drøm om at arbejde i handelsflåden. Men det at være sømand i Søværnet kan noget andet, så det ville jeg hellere, da jeg først havde prøvet det. Sammenholdet og kammeratskabet er et helt andet. Og de oplevelser, som man kan få, er ikke mindst noget helt andet. Nu hvor jeg er tilbage i Søværnet og møder gamle kollegaer, så mødes vi straks om fortællingen om alle de oplevelser, som vi har haft sammen og hver for sig. Dét kan noget. Det er noget af det, som gør det specielt at arbejde her. Det er ikke bare fortællinger fra skibe i gamle dage. Det er et stærkt sammenhold, en meningsfuldhed og dedikation, som man ikke finder mange andre steder på arbejdsmarkedet. Og det tror jeg godt, at vi kan bruge til at lokke med. Det er noget, som mange mennesker gerne vil være en del af.

Hvad gør man, hvis det alligevel ikke lykkes at få nok medarbejdere?
Først må man revurdere den indsats for at skaffe flere medarbejdere, som man har forsøgt. Finde ud af, hvorfor den ikke virker og så ændre den, så den forhåbentligt virker bedre. Samtidig må man så tage nogle hårde valg og indgå kompromisser. Vi er nødt til at se på, om der er nogle opgaver, som vi skal løse anderledes eller ikke skal løse, hvis vi ikke har bemanding til det. Her må vi have en lidt mere fleksibel tilgang, så vi på en klog måde eventuelt kan omprioritere og reducere aktiviteterne eller gøre tingene anderledes end i dag.

Og så må vi også udnytte teknologien bedre. Jeg kan ikke her forudse, hvor den teknologiske udvikling går hen, men vi kan jo se historisk, at teknologi har gjort det muligt at løse flere opgaver med færre mennesker. Det forventer jeg mig mere af. Jeg ser gerne, at vi har en tæt dialog med industrien, og den innovationskraft og forskning, som findes her. Det kan vi have meget stor nytte af, tror jeg. Det vil i kombination med de førnævnte indsatser kunne løse en del af vores bemandingsproblemer, forudser jeg.

Det er svært for mig, at blive konkret og give eksempler, for jeg kan ikke forudse, præcist hvordan den teknologiske udvikling vil ske, men jeg tror på, at det vil ændre den måde, som vi opererer på, og gøre den enkelte medarbejder i stand til at løse opgaver smartere på kortere tid. Vi skal ikke bare fremskrive og sige, at når vi får X gange flere opgaver at løse, så skal vi også have X gange så mange flere medarbejdere. Det tror jeg ikke på. Med ny teknologi, for eksempel kunstig intelligens, vil vi komme til at arbejde endnu smartere, hurtigere og mere effektivt end nu.