Nightriders
Nightriders
Af: Jakob Østergaard Nøhr "SOLDATEN".
De fleste har sikkert kun set dem til kongelige bryllupper. Af de tre kongelige tjenester, er det da også den, der mindst ses i medierne.
Den Kongelige Livgarde kan man ikke undgå, hvis en tv-kanal skal portrættere København, og kongeskibet Dannebrog bliver gennemgået fra for til agter, når den kongelige familie begiver sig ud på det årlige sommertogt. Men i Slagelse, nærmere bestemt Antvorskov Kaserne, holder en lille, anderledes enhed inden for det danske forsvar til. Den har sin egen særprægede eksercits og typebetegnelserne på enhedens vigtigste materiel byder på kategorier som ”varmblods” og ”skimler”.
Ord, som langt de fleste inden for det militære system skal bruge en fremmedordbog for at forstå betydningen af. Nej, hesteskadronen (HESK) ved Gardehusarregimentet er bestemt ikke som alle andre i forsvaret.
Det beviste den endnu engang denne fredag aften i det indre København. Med knivskarpe pressefolder, gejlede støvler og finpudsede REX’er, der ville have gjort kompagnichefen ved Den Kongelige Livgarde grøn af misundelse, red gardehusarerne stolt gennem Strøget med en kæmpe horde af mennesker og hundredvis af blændende blitz som følge. Men både ryttere såvel som heste klarede postyret i fin stil. Der skal mere end nogen tusinde mennesker til at bringe en gardehusar til hest ud af fatning.
De kongelige stalde – mindre kan ikke gøre det Efter et veloverstået ridt med publikums beundring og anerkendelse, red gardehusarerne tilbage til der, hvor turen startede, de kongelige stalde på Christiansborg. Her ventede der hest og rytter et velfortjent hvil.
Alt imens kunne publikum komme helt tæt på dyrene og stille spørgsmål til de befalingsmænd, der ikke havde travlt med at forberede næste punkt på øvelseslisten: Opvisning i ridehuset på Christiansborg.
SOLDATEN fangede landstalsmanden for hesteskadronen, menig Lars Mejer Helwig Hansen eller ”Væggerløse” som han også bliver kaldt, efter at han havde bragt estandarten sikkert indendørs efter ridtet.
– Det er da lidt anderledes end vores normale program, lød det tilfredst fra Væggerløse der fortsatte, – jeg skal spille trompet til opvisningen senere i ridehuset, så jeg kommer ikke til hest i dag. Væggerløse havde fået tjansen som staldvagt, så han var ikke med ude at ride i menneskemylderet.
På fremmed grund
Præcis klokken 2000 startede ti intense minutters opvisning i kvadrilleridning. Straks følte Deres udsendte sig udenfor og i et helt andet univers. Ikke blot på grund af den noget fremmede eksercits, men samtidig var hankønnet pludselig i klart undertal. Udtryk som ’manen’, ’sjækler’ og ’cabriole’ verserede i en lind strøm blandt det kvindelige publikum, hvor denne opvisning åbenlyst havde haft højeste prioritet.
Specielt de hesteelskende, mindre piger rakte det hvide flag i vejret og overgav til gardehusarerne, der kontrollerede hvert eneste af hestenes skridt med største præcision, - hvor ser de søde ud. Se mor, sådan noget ridetøj vil jeg også have, lød det fra en lille pige. Gardehusarernes uniform var dog ikke sådan lige at få fat i, måtte moren forklare datteren, der sammen med nogle veninder, havde ventet hele dagen på dette punkt i programmet.
Og selvom man ikke havde den nødvendige faglige viden, kunne alle blive enige om, at gardehusarernes visit i hovedstaden helt klart havde givet dagens arrangement en ekstra vinkel, de ridende soldater bestemt kunne være stolte af.
HESK – en anderledes værnepligt
De værnepligtige er inde i 12 måneder. Det er den længste værnepligt i det danske forsvar. De to andre kongelige tjenester, Den Kongelige Livgarde og kongeskibet Dannebrog, har en værnepligt på henholdsvis otte og ni måneder.
Efter tre måneder med sløring i ansigtet og mudder i ørerne, afsluttende med en kontroløvelse, overgår de menige til tjeneste på hesteryg i resten af deres værnepligt.
De værnepligtige ved Gardehusarregimentet har deres respektive bynavne som kaldenavne. En gammel tradition, der er en del af regimentets stolte historie.