To konstabler fra Skive er ved at uddanne sig til lastvognsmekanikere, mens de bliver i Forsvaret og beholder deres løn. For dem begge er uddannelsen en god grund til at blive i Forsvaret.

Forsvaret har hårdt brug for flere hænder til at betjene værktøj til vedligeholdelse af biler og særligt lastbiler. Foto: Sofie Bock Troelsen / Forsvaret

Tekst: Sofie Bock Troelsen

 

Året 2024 var ikke mere end et par uger gammelt, da et delforlig for Forsvaret blev vedtaget på Christiansborg. En del af aftaleteksten handlede om, at der i de kommende 10 år skal være flere militære lærlinge i Forsvaret.

 

Og der er hårdt brug for uddannede og fagligt dygtige mekanikere og teknikere i Forsvaret.

 

Det ved man i Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

 

”Vi har lavet opgørelser sammen med Hæren, der viser, at vi allerede nu mangler 168 mekanikere og teknikere. Og vi har tal, der fortæller, at 414 militære håndværkere forventes at gå på pension i de kommende 10 år,” siger flotilleadmiral Per Hesselberg, chef for Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

 

Vedligeholdelsestjenesten kan forudse, at der måske kommer til at mangle endnu flere militære håndværkere, hvis ikke Forsvaret uddanner dem selv.

 

”Vi kan se i forliget, at vi får en masse nye materielsystemer ind. Vi får mere transportkapacitet, hvilket oversat til dansk betyder flere lastbiler. De lastbiler skal serviceres,” konstaterer Per Hesselberg.

 

I dag er halvdelen af Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes 1.700 medarbejdere ansat som civile – en stor del af dem er mekanikere og teknikere på specialværkstederne.

 

Så hvorfor ikke blot tage flere civile ind for at komme manglen på værkstederne til livs?

 

”Vi skal blive ved med at have civile lærlinge, for dem er vi også glade for. Men vi skal have et miks af både civile og militære håndværkere,” siger Per Hesselberg og fortsætter:

 

”Vores kerneopgave er jo at støtte de tre værn, og vi er forpligtet til at opstille militære teknikere, der kan understøtte operationer. Vores militære håndværkere skal kunne operere og reparere også under ubehagelige forhold, hvor der bliver skudt på dem. Allerede der har jeg givet svaret på, hvorfor vi ikke altid kan bruge en civil håndværker,” konstaterer flotilleadmiralen.

 

For at sikre, at der i fremtiden er nok folk til at holde Forsvarets materiel ved lige, har vedligeholdelsestjenesten en særlig sektion på seks medarbejdere, der er dedikeret til ikke bare at rekruttere nye lærlinge, men også at sikre dem en god uddannelse. Ifølge Per Hesselberg er uddannelse af kommende teknikere og mekanikere en af Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes største prioriteter lige nu.

 

”Vi lægger mange ressourcer i det. Det er vi nødt til. Når vi har fundet et match med et ungt menneske, som gerne vil være ved os, så har vi også en forpligtelse til, at sørge for, at det menneske får en god oplevelse ved at være lærling hos os.”

Fakta

I Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er det muligt at tage både civile og militære uddannelser. I alt tilbyder Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste lærepladser inden for 20 forskellige fag. For at blive militær lærling skal du have gennemført Forsvarets Basisuddannelser og have et års anciennitet. Som militær lærling får du løn under uddannelse.

 

Som militært ansat kan man tage uddannelse som:

  • Lastvognsmekaniker (op til fire år og seks måneder)
  • Personvognsmekaniker (op til fire år og seks måneder)
  • Elektronikfagtekniker (op til fire år og seks måneder)
  • Automatiktekniker (op til fire år og seks måneder)
  • Finmekaniker med våben som speciale (op til fire år og seks måneder)
  • Lastvognsmontør (to år)

 

Hvis du er interesseret i at tage en uddannelse ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, så læs mere her: 

 

https://linkktr.ee/forsvaretsvedligeholdelse (her har vi samlet alle jobopslag og vores uddannelseskatalog)