Af Forsvarskommandoen

Danmark overtog kommandoen over NATOs rådgivningsmission i Irak (NMI) i december 2020. Nu har generalløjtnant Michael Lollesgaard, der har været chef siden maj 2021, overdraget ansvaret for missionen til italienerne og er vendt hjem til Danmark. Det gør han med en forvisning om, at Danmark i hans periode som chef har lagt sporene til en rigtig positiv udvikling af det irakiske forsvar. Michael Lollesgaard ser derfor heller ikke kommandooverdragelsen som en afslutning.

”Vi er stadig i begyndelsen på missionen. Vi har nu fået bygget en stærk ramme og har helt klare målsætninger. Vi kan sige, hvordan vi kommer fra A til B, og hvad det er for nogle ting, vi skal nå undervejs. Det gør, at der bliver en rød tråd i rådgivningen, og at det måske ikke gør så ondt, når vi skifter vores rådgivere,” siger Michael Lollesgaard.

Michael Lollesgaard har været chef for NATO Mission Iraq siden maj 2021. Foto: Tue Skals / Forsvaret

Omstillingen af det irakiske forsvar og NMI’s rådgivning er centreret om 14 langsigtede målsætninger for, hvad irakerne skal nå i løbet af de næste omkring tre år på forskellige områder. De langsigtede målsætninger bliver løbende gennemgået. Fremskridt eller mangel på samme bliver analyseret, og der bliver sat delmål for kortere perioder. Efter et år som chef er det dog ikke konkrete resultater på de 14 områder, Michael Lollesgaard peger på som den arv, han overdrager til sin efterfølger. Det er derimod det faktum, at irakerne har taget ejerskab for at få drevet processen fremad.

”Jeg synes, at det, jeg har opnået som chef for missionen, er, at vi har fået skabt en super stærk kontekst med irakisk ejerskab. En af de erfaringer, jeg har gjort mig med kapacitetsopbygning i Bosnien og Mali, er netop, at ejerskab er sindssygt vigtigt. Derfor skriver vi ikke så meget som en sætning for dem; de skal gøre det selv. Så rådgiver vi om den rette tilgang til en given udfordring, men irakerne skal selv føre pen til papir,” siger generalløjtnanten.

Michael Lollesgaard fremhæver, at NMI er en udviklende mission for soldaterne fra Force Protection enheden, fordi de er meget selvstændige i deres indsættelser. Foto: Tue Skals / Forsvaret

En større forsvarsplan er i vente

Et af de helt centrale områder, som Michael Lollesgaard har arbejdet med, er at få irakerne til at skrive en realistisk overordnet plan for hele deres forsvar.

”Irakerne mangler en sammenhængende forsvarsplan, en som er baseret på en tilbundsgående analyse og inddrager eksempelvis budget. Som det er nu, har hærchefen sin egen femårsplan, som koster lige så meget som hele forsvarsbudgettet. Derfor arbejder vi med en planlægningsproces for hele det irakiske forsvar, hvor ét af målene er, at man om to år har en gennemanalyseret forsvarsplan. Den skal beskrive de forskellige prioriteringer og beskrive de økonomiske konsekvenser, så budgettet bliver bundet op med den operative kapacitet,” forklarer Michael Lollesgaard.

En stor del af det danske bidrag til NATO Mission Iraq er Force Protection enheden, der eskorterer missionens rådgivere til møder i Bagdad. Foto: Tue Skals / Forsvaret

Korruptionskampen er afgørende

En andet og helt afgørende indsats fokuserer på at gøre noget ved den korruption, der gennemsyrer hele det irakiske samfund. Det gælder også hos de væbnede styrker.

”Irak ligger højt på listen over verdens mest korrupte lande, så vi kører et anti-korruptionsprogram. Vi har lavet en undersøgelse sammen med irakerne af omfanget af korruptionen i forsvaret, og baseret på det har vi indført forskellige foranstaltninger i forsvarsministeriet. Det inkluderer en undersøgelsesenhed, en whistleblower-ordning og en policy i forhold til personale og så videre. Vi har også integreret anti-korruption i alle uddannelsesmoduler på alle niveauer. Men vi får ikke løst problemet inden for en overskuelig årrække. Det tager mindst en generation. Vi sætter det i gang, og så må irakerne gøre det færdig,” siger Michael Lollesgaard.

Irak er ikke som Afghanistan

Den irakiske hærs totale sammenbrud i 2014 og den afghanske hærs tilsvarende efter NATOs exit fra Afghanistan i sensommeren 2021 har fået nogen til at stille spørgsmålet, om den proces, som NATO har sat i gang i Irak, overhovedet kan gøres færdig.

Michael Lollesgaard mener dog ikke, at de to landes militære styrker kan sammenlignes.

”Irakerne har jo været i krig i 40 år. Der er en eller anden form for erfaringsbase, og officerskorpset er af en helt anden kaliber, end det var i Afghanistan. Hernede har man et fuldt udbygget system med military college, staff college, war college, masteruddannelser osv., så de mennesker, vi arbejder med, er grundlæggende veluddannede. Der er stadig militser og iransk indflydelse, men det er min overbevisning, at irakernes forsvar hænger bedre sammen, end det gjorde i 2014. Derfor er det helt andre betingelser end i Afghanistan,” fastslår Michael Lollesgaard.

”Vi skal være tålmodige”

På tærsklen til at skulle overdrage missionen har Michael Lollesgaard svært ved at sige, om han har nået det, han håbede på, da han overtog chefposten i maj 2021. Han er ubetinget mest glad for, at det er lykkes at få skabt irakisk ejerskab på hele reformarbejdet. Derudover peger han på, at succes i NATOs arbejde i Irak skal måles i et perspektiv på fem-syv år.

”Jeg synes, at kursen er sat. Men det er kæmpe systemer, vi arbejder med i et forsvar på 250.000 mand. Det er gammeldagsdags procedurer, det er møder, det er papir, og vi kan ikke bare skrive en e-mail til alle i Iraqi Armed Forces og fortælle, hvad den nye policy er. Samtidig skal man holde sig for øje, at mange af dem er hærdede kampsoldater. De er ude at slås hver eneste dag, så der er også en vis reformresistens på en eller anden måde hos dem, fordi de er stolte mennesker. Derfor skal vi heller ikke bare trykke noget ned over hovedet på dem. De skal have ejerskab og synes, at det er en god ide, så derfor tager det tid. Sådan er det bare at lave kapacitetsopbygning: Selvfølgelig kan vi gøre det, vi skal bare være tålmodige,” forklarer generalløjtnanten.

Michael Lollesgaard er på vej ud, men Danmark skal fortsat bidrage til missionen i Irak. Foto: Tue Skals / Forsvaret

Missionen er stadig vigtig

Selv om Danmark nu overdrager ledelsen af NATO Mission Iraq – NMI – til italienerne og samtidig afslutter helikopter-bidraget, fortsætter det danske forsvar med at bidrage til missionen. Michael Lollesgaard ønsker ikke at gå ind i snakken om, hvorvidt Danmark også fremover skal prioritere at sende soldater til NMI, når der også er brug for dem i det østlige Europa. Men han vil gerne slå sin mening fast: Missionen i Irak er fortsat vigtig.

”Missionen giver rigtig god mening. Regionen er vigtig. Irak forsøger som det eneste demokrati i regionen at spille en samlende rolle, og det er vigtigt, at vi er med til at udvikle de irakiske sikkerhedsstyrker samt holde den iranske indflydelse i landet lidt i ave med tilstedeværelsen af OIR og NATO. Også i dén henseende tjener missionen et vigtigt formål,” fastslår Michael Lollesgaard.