Oplysningerne her kan være relevante for både dig, der endnu ikke er blevet soldat, og for medlemmer af Reservestyrken.

 

Reservestyrken.dk

På hjemmesiden Reservestyrken.dk har vi samlet information om det at være en del af Reservestyrken som soldat, frivillig i Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen samt Kystredningstjenesten. På hjemmesiden kan du finde links til mere info fra hver af undergrenen i Reservestyrken. Derudover kan du, hvis du allerede er en del af Reservestyrken, bruge hjemmesiden til at danne dig et overblik over relevante kurser og efteruddannelse samt finde genveje til andre relevante sider.

 

Tidligere soldat? 

Har du tidligere været ansat i Forsvaret, enten som reservist eller på fuld tid? Hvis du har, og gerne vil ind i systemet igen som reservist eller som frivillig i Hjemmeværnet, kan det være svært at gennemskue, hvem du skal kontakte, der hvor du gerne vil hen, eller om du mon overhovedet passer ind i Forsvaret i dag. Center for Reservestyrken vil gerne hjælpe dig.

Du kan kontakte os på tlf. 2478 9151 eller på mail: FKO-KTP-U-CFR@FIIN.DK

 

Støtte til opgaver 

Her har Forsvarets enheder og myndigheder mulighed for at søge støtte til forskellige enkeltopgaver for reservister, som du kan byde ind på - også selv om du ikke tilhører den enhed, der har brug for støtten. Enheder kan få deres behov for støtte opslået her ved at kontakte Center for Reservestyrken (FKO-KTP-U-CFR@FIIN.DK) med en beskrivelse af opgaven, støttet enhed, periode, sted, evt. behov for særlige kompetencer samt seneste tilmeldingstidspunkt, kontaktperson og telefonnummer.

 

Sidst opdateret 25. april, 2024 - Kl. 17.08